Hørt i rådgivningen

Som udgangspunkt må du lave alt det, du plejer, såfremt du ikke har haft sammenfald i ryggen.

Det kan være en god idé at få gennemgået din træning, så du får lavet lidt af det hele og kombinerer forskellige træningsformer/øvelser. Der skal gerne være vægtbærende træning, høj intensitet og puls, udfordrende balancetræning og også meget gerne fokus på mave- og rygtræning – vær her opmærksom på at undgå forcerede gentagne foroverbøjninger.

Kontakt evt. en fysioterapeut med viden om osteoporose for råd og vejledning. Der findes en oversigt på Osteoporoseforeningens hjemmeside.

Hvor er det dejligt at høre, at du er kommet godt over dit sammenfald og er klar til at begynde på træning. Det kan være rigtig fint at træne i et motionscenter, men det vigtigste er at finde noget træning, som du trives med.

Du skriver ikke, om du er vant til at træne, eller om det er nyt for dig? For at sikre, at du kommer godt i gang med den rigtige træningsform for dig, vil jeg anbefale dig at ringe til mig på rådgivningstelefonen, eller at opsøge en fysioterapeut med særlig viden om osteoporose og sammenfald.

Når vi har været på benene hele dagen, kan ryggen være godt træt henunder aften, især hvis du i forvejen har rygsmerter.

Prøv evt. at tage et liggende hvil i ca. 20 min. sidst på eftermiddagen, inden du skal i gang med aftensmaden. Sørg for at stå tæt på køkkenbordet og tag evt. et vandskyende forklæde på. Måske kan du sidde ned og ordne grøntsagerne? Hold dig gerne i bevægelse fremfor at stå stille i længere tid. Har du mulighed for det, så få din ovn op i højden og brug flere mindre gryder fremfor få store. Lad evt. opvasken stå til næste morgen og læg et viskestykke over, hvis du ikke orker at se på det.

Hvis du ikke har haft sammenfald i ryggen, kan du som udgangspunkt lave det, du plejer at kunne, men vi skal alle huske på at bruge kroppen hensigtsmæssigt.

Det er en god idé ikke at ordne hele haven på én gang, men huske at holde pauser og evt. lade hækaffaldet ligge til dagen efter. Du kan få mange gode haveredskaber, der sikrer gode arbejdsstillinger, fx redskaber med langt skaft, en haveskammel, en knæpude osv. Vigtigst er det, at du ikke arbejder i foroverbøjet stilling i lang tid ad gangen, fx når du plukker jordbær eller luger ukrudt. Uheldene sker, når vi er trætte og lige skal nå det sidste.

Der er tre overordnede niveauer i inddelingen. Hvis du går med hjælpemidler, fx rollator og har hjælp i dagligdagen, så er du ”funktionshæmmet”. Hvis du klarer hus og evt. have, indkøb m.m. og går uden hjælpemidler, så er du ”hverdagsaktiv”. Og hvis du også er vant til at gå til forskellige former for træning, så er du træningsaktiv. Herefter tages der hensyn til, om du har haft brud, og her tænker vi særligt på rygsammenfald og hoftebrud – i så fald placerer du dig i kategorien ”med hensyn”. Det gør du også, hvis du har sygdomme, der skal tages hensyn til i din træning, f.eks. leddegigt, KOL eller lignende.

Når man får diagnosen knogleskørhed, er det en god ide at tage en snak med sin leder og sin arbejdsmiljørepræsentant og fortælle, at man har fået knogleskørhed og har brug for en snak om forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen for at nedsætte risikoen for brud. Er det for eksempel muligt at få mindre belastende arbejdsopgaver – eller er der mulighed for at få ekstra hjælpemidler til særligt udfordrende arbejdsstillinger? Måske kan en ekstern arbejdsmiljøkonsulent kigge forbi arbejdspladsen og give vejledning.

Hvis du ikke længere kan varetage dit arbejde på normale vilkår, skal du henvende dig til kommunens rehabiliteringsteam, ofte igennem Jobcentret. Her vil et afklaringsforløb blive opstartet med henblik på at vurdere arbejdsevnen og lægge en plan for fremtiden, herunder forskellige muligheder for jobprøvning, omplacering på arbejdspladsen eller virksomhedspraktik. Som en del af forløbet vil der desuden typisk blive indhentet en lægeattest.

Forløbet kan munde ud i forskellige tiltag: Revalidering (omskoling til andet erhverv), fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Sammen med din læge kan du beregne din risiko for brud. Den beregnes på baggrund af din alder,
tidligere brud, T-score og andre risikofaktorer, som rygning, mangel på knoglevenlig kost og arvelig disposition.
Der findes også et værktøj til at lave denne beregning. Det hedder FRAX. Det er udviklet til læger, men alle kan finde det på internettet.
Det bedste, du selv kan gøre, er at følge den behandling, du har aftalt med din læge.
Det indebærer at tage din medicin, holde dig fysisk aktiv og spise knoglevenligt, så du sikrer, at du får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Gør du det, forebygger du brud væsentligt.

Generelt skal der rigtig meget til, før man ikke kan arbejde med det, man plejer. Det er typisk kun svære tilfælde med flere sammenfald, kroniske smerter og ”dårlige eller tunge” arbejdsforhold, der ikke kan ændres.

Anbefalingerne til løft er i dag ikke så restriktive, som de tidligere har været. Men det er klart, at der skal vejledes i god ergonomi, hjælpemidler, omorganisering af opgaver og måske mulighed for at gå ned i tid. Mange arbejdspladser vil strække sig langt for at hjælpe en dygtig medarbejder.

Du kan få en henvisning til fysioterapi via egen læge, og den giver dig fysioterapi til sygesikringstaksten, som typisk ligger på omkring 280 kr. for første behandling og 180 kr. for opfølgende behandlinger. Du kan også finde en fysioterapeut udenom lægen, men så skal du betale fuld pris.

Flere kommuner tilbyder desuden osteoporoseforløb, hvor du følger et hold og kommer rundt om de vigtigste områder for knogleskørhed, herunder fysisk træning. På www.osteoporose.dk/stoette-og-hjaelp/ finder du en oversigt over osteoporoseforløb.

Du finder også en liste over fysioterapeuter, der har været på kursus i knogleskørhed og dermed har mere specialiseret viden.

Når man har fået konstateret knogleskørhed, er det en god ide at tage fat i sit forsikringsselskab
for at afklare om og hvordan, man er dækket af sin ulykkesforsikring ved brud som følge af knogleskørhed. Nogle forsikringsselskaber dækker som udgangspunkt ikke skader, der skyldes sygdom, mens andre forsikringsselskaber kræver, at der tegnes en tilvalgsdækning,
typisk kaldet ”ulykke sygdom”. Vilkårene varierer dog meget fra selskab til selskab. Men fordi man
har knogleskørhed, er man ikke på forhånd undtaget fra dækning. Her er et eksempel:

En mand falder på trappen og får et brud på armen.
Her er der tale om et ulykkestilfælde, så selve hændelsen vil derfor ofte være omfattet af en ulykkesforsikring. I den efterfølgende behandling af sagen kan en allerede diagnosticeret lidelse (som knogleskørhed) påvirke størrelsen på erstatningen. Hvis bruddet medfører et varigt mén, kan erstatningen blive reduceret, hvis det vurderes, at det varige mén er blevet større på grund af
knogleskørheden.
Vær desuden opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber har en aldersgrænse for at tegne ulykkesforsikring, typisk omkring 60-75 år. Hvis man er pensionist, vil man desuden ikke kunne få erstatning for tabt arbejdsevne, men udelukkende for varigt mén, såfremt forsikringen dækker. Sker ulykken mens du er på arbejde, er du dækket af virksomhedens arbejdsskadeforsikring, som er lovpligtig. Denne forsikring vil i nogle tilfælde dække brud, typisk under de samme forudsætninger som for ulykker, der sker i fritiden.
Alt i alt kan vi desværre ikke give et entydigt svar på, om man er dækket ved brud, når man har knogleskørhed. Tag derfor fat i dit forsikringsselskab, og helst inden skaden sker.

Der mangler fortsat større studier til at dokumentere effekterne af vibrationstræning. Dog er der i tre mindre studier set positive effekter på knoglerne ved vedvarende træning, flere gange om ugen.
Så er du motiveret af at prøve vibrationstræning, så synes jeg, du skal gøre det, hvis du har en rimelig balance! Men gerne sammen med anden træning. De træningsformer, der viser størst effekt på knoglerne og på at reducere brudrisiko, er kombinationen af styrketræning, vægtbærende træning og balancetræning – og gerne minimum 2 gange om ugen. Der er altså ikke en enkelt træningsform, som kan stå alene, og du får størst værdi ved at kombinere flere træningsformer

Tak for dit spørgsmål om stødabsorberende sko, som mange mennesker vælger at gå i.

Hvis man har problemer med fødder, knæ, hofter eller ryg, kan gode stødabsorberende sko være en rigtig god hjælp til de daglige gåture og aktiviteter. Uanset hvad du har på fødderne – om det er stødabsorberende sko eller ej – får du vægtbæringenned igennem kroppen, så hold du bare fast i dine sko.