Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Hvorfor får mænd knogleskørhed?

Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, hvor knoglernes kalkindhold og styrke er nedsat. Det viser sig ved at knoglerne brækker unormalt let, for eksempel ved mindre forløftninger eller fald. Professor Bo Abrahamsen fra Syddansk Universitet og Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus fortæller her om den almindelige sygdom hos danske mænd.

Kort om knogleskørhed
Knogleskørhed viser sig oftest først som sammenfald i rygsøjlen eller som brud på lårbenshalsen. Der kan også være tale om andre knoglebrud, for eksempel på den øverste del af overarmen eller håndleddet. Knogleskørhed er hyppigere blandt kvinder end mænd, men mandlig knogleskørhed er ikke sjælden. Omkring 200.000 danske mænd lever med knogleskørhed. Ældre mænd har cirka halvt så stor risiko for at få brud på rygsøjlen som kvinder. Hos mænd over 80 år er risikoen for hoftebrud ikke væsentligt mindre end hos jævnaldrende kvinder.

Jeg tror ikke, at mænd forholder sig til knogleskørhed. Dem, der er tæt på mig, sank lige en ekstra gang, da jeg fortalte dem, hvad det er for en sygdom, jeg render rundt med. Fuck, kan man også få dét, tænkte de.
Patrick Andersen, slagterimedarbejder

Hvorfor får mænd knogleskørhed?
Der kan være mange årsager til, at en mand udvikler knogleskørhed. Behandling med binyrebarkhormon, for eksempel for astma eller gigtsygdomme, er en hyppig årsag til knogleskørhed. Også epilepsi­medicin og antihormonbehandling ved prostatakræft kan forårsage knogleskørhed. En række mave- og tarmsygdomme kan ligeledes føre til knogleskørhed. Faktisk udvikler ca. 65% af mænd med knogleskørhed sygdommen i forbindelse med en anden sygdom og/eller behandling heraf. Samme tal er omtrent det halve for kvinder. Dertil er det også værd at nævne, at arvelighed er en vigtig risikofaktor, som man skal være opmærksom på, hvis nogen i den nærmeste familie (forældre eller søskende) har sygdommen.

Ligeledes kan en usund livsstil med tobaksrygning og alkoholmisbrug føre til for tidlig afkalkning af knoglerne, og det samme er gældende, hvis kosten er ensidig med for lidt kalk og D-vitamin. Et lavt niveau af det mandlige kønshormon testosteron i kroppen kan også medføre knogleskørhed, da kønshormoner stimulerer knoglevæksten. Omkring 20% af mænd med knogleskørhed har nedsat dannelse af testosteron.

 

Risikofaktorer for knogleskørhed

  • Arvelighed (knogleskørhed i den nærmeste familie)
  • Tidligere knoglebrud
  • Høj alder (jo ældre du er, desto svagere bliver dine knogler)
  • Inaktivitet (manglende motion kan svække knoglerne)
  • Kost (underernæring eller fejlernæring med for lidt kalk og D-vitamin)
  • Lav kropsvægt (BMI under 19)
  • Rygning
  • Alkohol (mere end 2-3 genstande om dagen)
  • Medicin (f.eks. binyrebarkhormon)
  • Faldtendens

 

Forebyggelse
Man kan selv gøre en indsats for at undgå at få knogleskørhed. En alsidig kost, motion og medicin er afgørende for en god forebyggelse, og derudover områder, som man selv har stor indflydelse på.

En alsidig kost, der indeholder tilstrækkelige mængder kalk og D-vitamin, er en rigtig god start, hvis man gerne vil forebygge knogleskørhed eller brud. Voksne danske mænd bør indtage 800-1000 mg kalk om dagen. Har man fået konstateret knogleskørhed, skal man indtage 1200 mg. kalk om dagen. Hos det store flertal af danskere er mejeriprodukter gode til at dække kroppens kalkbehov, fordi de er meget rige på kalk. Det daglige kalkbehov kan for eksempel dækkes af den almindelige kost suppleret med en halv liter mælk – gerne skummetmælk – og en skive ost. Indtager man ikke mejeriprodukter, vil man i almindelighed have brug for tilskud i form af kalktabletter, som ofte også indeholder tilskud af D-vitamin.

D-vitamin er nødvendigt for kroppens optagelse af kalk. I Danmark er mangel på D-vitamin i kosten mere almindelig end mangel på kalk. Fed fisk, eventuelt fra dåse, er en glimrende D-vitaminkilde. En halv times sollys på arme og ansigt flere dage om ugen i sommerhalvåret kan også dække D-vitaminbehovet. Hos ældre af begge køn anbefales forebyggende en daglig D-vitaminindtagelse på 20 µg. Har man fået konstateret knogleskørhed, anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 20-40 µg D-vitamin dagligt.

Fysisk aktivitet er ligeledes afgørende, når man vil forebygge knogleskørhed eller brud. Hvis man er sengeliggende, afkalker knoglerne nemlig meget hurtigt. Fysisk aktivitet vedlige­holder et sundt skelet, fordi kroppen udsættes for en masse små stød, når man er fysisk aktiv. Og fysisk aktivitet kan både være fodbold, håndbold, badminton, tennis, padel eller styrketræning, men en rask gåtur, svømning eller cykling er også gode aktiviteter.

Hvis man er sengeliggende, afkalker knoglerne meget hurtigt. Fysisk aktivitet vedlige­holder et sundt skelet, fordi kroppen udsættes for en masse små stød, når man er fysisk aktiv.

Medicin kan i nogle tilfælde afkalke knoglerne (binyrebarkhormon eller epilepsimedicin). Hvis man tager disse præparater, bør man søge råd hos lægen om forebyggelse af knogleskørhed. Lægen kan ordinere knoglebevarende eller knogleopbyggende medicin, som forebygger knoglebrud.

Behandling med medicin
Knogleskørhed kan behandles med medicin, som styrker knoglerne og nedsætter risikoen for knoglebrud. Der kan for eksempel være tale om tabletbehandling givet en gang om ugen eller en gang om måneden. Medicin kan også gives som indsprøjtning hvert halve år eller infusion i blodåren en gang om året hvis man ikke kan anvende tabletbehandling.

Meget svære tilfælde af knogleskørhed kan også behandles med indsprøjtning af kalkregulerende hormon (PTH) under huden i en periode. Der findes også en forsøgsbehandling hvor sammenfald i rygsøjlen behandles med indsprøjtning af en særlig knogle­cement i ryghvirvlen.

En mangel på mandligt kønshormon kan behandles med indsprøjtning, gel eller tabletter.

Har man knogleskørhed, er det vigtigt at blive undersøgt for sygdomme, der evt. har forårsaget knogleskørheden. Behandling af grundsygdommen fører i sig selv til en forbedring af knoglernes styrke.

 

Coverfoto: Rasmus Baaner

Opdateret d. 18. oktober 2023