Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Kom til træningswebinar – hver måned med et nyt træningsfokus

Fra februar t.o.m. maj måned har du mulighed for at deltage i Osteoporoseforeningens gratis månedlige træningswebinarer afholdt af AnnBett Kirkebæk. Hver måned er der et nyt træningsfokus, så du får rig mulighed for at prøve forskellige træningsformer af, blive klogere på teorien bag og stille spørgsmål.

Alle træningswebinarer er målrettet dig med knogleskørhed og indeholder:

  • 30 minutters træning
  • 30 minutters teori og mulighed for at stille spørgsmål

AnnBett Kirkebæk er certificeret pilatesinstruktør og underviser i pilates, styrketræning, seniortræning og bike. Ann Bett er tilknyttet Osteoporoseforeningen, foredragsholder og en del af initiativet ”Just Walk”, hvor hun arrangerer gåture i det fri. Som instruktør har AnnBett stor erfaring med træning for mennesker med knogleskørhed, og derudover har hun selv personlig erfaring med knoglebrud.

Her kan du se datoer og indhold for de kommende træningswebinarer.

 

Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig for at kunne deltage.

Tilmeld dig her – træningswebinarerne lægges op løbende

 

Februar: Træningswebinar: Bedre balance & stærkere fødder

I dette træningswebinar bliver du meget klogere på din balance. Du får både mulighed for at træne balancen, lære om, hvorfor din balance er vigtig og stille spørgsmål. AnnBett vil også komme ind på føddernes vigtige funktion.

Afholdt 21. februar 2024

 

Marts: Træningswebinar: Pilates & Yin Yoga

Hvad er forskellen på mindfulness, meditation og afspænding? Hvornår bruger vi hvad, og hvorfor? Hvad kan mindfulness, meditation og afspænding gøre? Glæd dig til en skøn træning målrettet dig med knogleskørhed.

Afholdt onsdag d. 13. marts

 

April: Træningswebinar: Træning for skulder & nakke

Når du skal træne, er det at kunne stabilisere skuldre og skulderblade lige så vigtigt, som at kunne spænde op i maven eller bækkenbunden. Opmærksomhed på at placere nakken i sin naturlige stilling er også vigtigt. I dette webinar kigger vi på skuldre, skulderbladenes og nakkens placering under træning – hvad end du squat’er eller laver mavebøjninger. Vi prøver en række styrkende og led-stabiliserende øvelser.

Afholdt tirsdag d. 16. april

 

Maj: Træningswebinar: Pulstræning

Hvad er pulstræning og hvad gør det godt for? Hvorfor er det så hårdt at komme i gang med pulstræning? Glæd dig til en træning, hvor du får pulsen op!

 

Kan du ikke deltage på dagen?
Er du forhindret i at deltage på dagen, kan du gense webinaret senere. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage et link med optagelsen. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her

Opdateret d. 17. april 2024