Christina Nybye

I april 2021 fik Christina Nybye konstateret knogleskørhed. Hendes T-score var -3,5 i lænden.

“Jeg var kun 57 år, og jeg tænkte, at jeg var alt for ung til at få knogleskørhed. Min verden stod stille i tre uger, og jeg troede næsten, at livet var slut,” erindrer Christina og fortsætter: “Jeg meldte mig ind i Osteoporoseforeningen, hvor jeg komi kontakt med en læge, der gav mig rigtig god vejledning. Hun sagde blandt andet, at jeg skulle sætte mig grundigt ind i sygdommen. Min egen fysioterapeut gav mig også ro i maven, fo hun sagde, at det jeg kunne, før jeg fik knogleskørhed, det kan jeg også nu.”

Kort efter besluttede Christina at ændre sit liv. Hun lagde cigaretterne på hylden fra den ene dag til den anden, og hun begyndte at træne for at styrke sine knogler og muskler.

Christina blev henvist til endokrinologerne på Herning Sygehus. Både hendes mor og moster havde knogleskørhed, og Christina havde selv haft et håndledsbrud i 2019. Derfor vurderede endokrinologerne, at hun skulle prøve Evenity – et præparat, der kan genopbygge tabt knoglemasse.

I oktober 2021 fik hun den første indsprøjtning. Da hun fik den næste måneden efter, tog bivirkningerne til.

På grund af Christinas voldsomme bivirkninger blev hun sendt videre til Aarhus Universitetshospital. Her blev hun behandlet af overlæge og professor Bente Langdahl.

“Vi har et fint samarbejde imellem sygehusene i Region Midtjylland, og vi hjælper hinanden med patienter, når sygdommen eller behandlingen er særlig udfordrende. På AUH er vi flere speciallæger med ekspertise i knogleskørhed, og derfor henvises patienterne ved behov til os,” siger Bente Langdahl.

Det blev for meget

Efter et halvt år med bivirkninger fra de månedlige indsprøjtninger kastede Christina håndklædet i ringen, og i marts 2022 stoppede hun behandlingen.
Hun fik foretaget en DXA-scanning, som viste, at hendes T-score var gået fra -3,5 til -3,2 i lænden. Det tog hun som et tegn på, at medicinen og hendes nye livsstil havde haft effekt.
For at bevare den genopbyggede knoglemasse blev Christina og Bente Langdahl enige om, at hun skulle have en infusion med Aclasta. Denne behandling fik hun i maj 2022.

“Jeg var meget i tvivl om, om jeg skulle sige ja til den behandling, for jeg var simpelthen så nervøs for, om jeg også her villle blive ramt af bivirkninger,” fortæller Christina og fortsætter. “Jeg var hundesyg i over en uge, efter jeg havde fået Aclasta. Jeg havde feber, jeg rystede, jeg frøs, jeg havde det varmt, og jeg havde vejrtrækningsproblemer.”

Det var den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over for Christina, og hun besluttede, at det var slut med medicinen. Men kampen mod hendes skøre knogler var ikke slut.

Selvom Christina stoppede med medicinen, er hun indtil videre fortsat tilknyttet Bente Langdahl og Aarhus Universitetshospital.

Den næste DXA-scanning i marts 2023 viste markante forbedringer. Hendes T-score var gået fra -3,5 til -2,5 på to år med medicin og livsstilsændringer.

“Det er en meget fin stigning. Hvis Christinas tal stadig havde været meget lave, ville vi nok have overvejet at forsøge anden behandling som denosumab (Prolia) og diskuteret fordele og ulemper med Christina,” forklarer Bente Langdahl.

En ny virkelighed

Selvom Christina allerede levede et aktivt liv med træning, stod det klart for hende, at hun måtte gøre mere, nu hvor hun var stoppet med medicin.

“Derfor begyndte jeg at fokusere endnu mere på min træning, for jeg var godt klar over, at jeg skulle gøre en ekstra indsats for at fastholde mine gode knogletal,” fortæller hun.

Efter at have prøvet flere træningsformer fandt Christina frem til , at TRX-træning og CrossFit var det rigtige for hende.
“Jeg har altid været i god form, men ikke vildt god til løb, så det var vigtigt for mig at finde en træningsform, hvor jeg kunne bruge hele kroppen, arbejde med vægte og samtidig få pulsen op. Det fandt jeg i TRX og CrossFit,” fortæller hun.

Udover styrketræningen har Christina også en regel for sig selv.

“Jeg skal gå mindst 10.000 skridt om dagen, og det er lige meget, om det er en hverdag efter arbejde eller i lufthavnen, mens vi venter på at flyve på ferie. Det har jeg gjort i 735 dage i træk,” fortæller hun stolt.

I april 2025 fik Christina målt knoglemarkører med en blodprøve, og de viste tegn på forværring. Så måtte hun i gang med at finde nye løsninger.

“Lægen mente, at det nok var virkningen fra Aclasta, der var ved at aftage. Jeg tænkte, at det skulle ikke have lov at påvirke mine knogler. Det er mig, der har styringen med min krop,” siger Christina.

Næste skridt var kosten

Hun begyndte derfor at fokusere på sin kost og satte sig grundigt ind i, hvad hendes krop havde brug for til at styrke muskler og knogler.

“Jeg har en stor evne til at zoome ind og researche. Så når jeg sætter mig for noget, kan jeg virkelig finde meget information og huske det,” forklarer Christina.
Hun begyndte at notere alt, hvad hun spiste. Hun besluttede, at hun skulle have omkring 140 gram protein dagligt. Det er mere end dobbelt så meget som de gængse anbefalinger for en kvinde i Christinas alder.

Christina fik i oktober 2025 målt sine knoglemarkører og foretaget en DXA-scanning igen, og hendes tal var igen forbedrede. Det var en stor sejr for hende.
Hun forklarer, at hun arbejder med intervaller af et år ad gangen. Derfor vil hun blive ved med at prøve forskellige ting af for at se, hvordan det påvirker hendes knogler.

“Mine knoglemarkører var fine, så mit hårde arbejde har virket. Men jeg vil gerne forbedre endnu mere, så nu vil jeg også prøve kreatin. Det håber jeg vil have en god effekt på både mine muskler og knogler,” siger hun.

Bente Langdahl følger med i Christinas udvikling.

Det er usædvanligt med så kraftige bivirkninger til både Evenity og Aclasta, men jeg er også klar over, at jeg kan stå i den situation igen. Så jeg vil gerne lære så meget, som jeg kan fra mine patienter, da det kan komme andre patienter til gode i fremtiden,” forklarer Bente Langdahl og fortsætter:

Christina føler selv, at hun har fundet en god løsning for hende.
“Når nu medicin ikke har været en vedvarende mulighed for mig, så har det været meget interessant at finde ud af, hvad jeg så kunne gøre, føre det ud i livet og se en effekt. Og hold op, hvor har jeg lært meget om mig selv, min krop og min ernæring, og det er jeg taknemmelig for,” fortæller Christina.