Vi har startet et interessefællesskab, som vi kalder ‘Digitale ambassadører’. Det er for dig, der kan lide at være aktiv i den digitale verden og som har lyst til dele viden om osteoporose og Osteoporoseforeningens tilbud på sociale medier, for eksempel Facebook.
At være digital ambassadør er en ny måde at være frivillig på i Osteoporoseforeningen. Vi har opstartet vores Team i starten af 2026 og øver os i fællesskab på, hvordan man er frivillig ambassadør.
Som digital ambassadør får du muligheden for at være med til at forme foreningens digitale frivillighed, og får digitale redskaber, der gør dig til superbruger på sociale medier.
Er du nysgerrig på, hvad en digital ambassadør laver, kan du læse vores foreløbige rolle- og adfærdsbeskrivelse.
Vi holder næste online-møde mandag d. 1. september kl. 16.00 – 17.30, hvor du er velkommen!
Kontakt frivillighedskonsulent Johanne på jbb@osteoporose.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at være med!

