Hvor længe skal behandlingen vare?
Er du i behandling med medicin mod knogleskørhed (osteoporose) bør du som udgangspunkt fortsætte din behandling, så længe det er nødvendigt. I nogle tilfælde kan det dog blive relevant for dig at holde pause eller helt stoppe behandlingen, mens det i andre tilfælde kræver, at du skifter til en anden behandling.
Selvom knogleskørhed er en kronisk sygdom, vil din behandling ikke nødvendigvis være livslang. Overvejer du at stoppe din behandling, eller er du nysgerrig på, om en pause kunne være relevant for dig, bør du drøfte det med din læge. Det er vigtigt, at ændringer i din medicinske behandling sker i samråd med den behandlende læge, da det kan have konsekvenser for din risiko for knoglebrud, hvis du stopper.
Hvornår er det muligt at holde pause?
For nogle typer medicin – især bisfosfonater – kan det efter nogle års behandling være relevant og muligt at holde pause. Det skyldes, at denne type medicin optages i knoglerne og frigives langsomt over tid. Det betyder, at effekten kan fortsætte, selv efter du stopper behandlingen. Derfor vil du som oftest fortsat have en beskyttende effekt mod knoglebrud i en periode efter dit ophør eller pause.
Er du i behandling med alendronat, kan det typisk give mening at vurdere dit behov for at fortsætte behandling efter 5 år. Ved behandling med zoledronsyre (fx Aclasta) vil det typisk være efter 3 år.
Lægen vil altid foretage en individuel vurdering af netop din risiko for knoglebrud ved at kigge på:
- Din knogletæthed (DXA-skanning)
- Om du tidligere har haft knoglebrud (både inden og under behandling)
- Din alder
- Dine øvrige risikofaktorer
- Dine eventuelle bivirkninger
Hos nogle vil der fortsat være behov for behandling, fx hvis der er nye risikofaktorer eller tidligere brud.
Hvor længe varer en pause?
En pause i behandlingen er ikke nødvendigvis permanent, og du vil typisk blive tilbudt opfølgning. Opfølgningen kan bestå af DXA-scanninger og/eller knoglemarkører. Hvor ofte du vil blive tilbudt scanning, er individuelt og vurderes ud fra din samlede risiko for knoglebrud.
Behandlingen kan genoptages, hvis din knoglemasse falder igen, eller du får et nyt knoglebrud. Formålet er at sikre, at man kun får den behandling, der er nødvendig.
Hvorfor kan det give mening at holde pause?
Et vigtigt princip for medicinsk behandling i almindelighed og knogleskørhed i særdeleshed er, at du kun behandles så længe, det er nødvendigt. Ved meget langvarig behandling med bisfosfonater og denosumab er der en lille øget risiko for sjældne bivirkninger som ’død kæbe’ og atypiske lårbensbrud. Selvom disse bivirkninger meget sjældne, indgår de også i vurderingen af, om behandlingen skal fortsætte eller pauseres.
Hvornår må du ikke holde pause?
For nogle typer osteoporosemedicin er det ikke sikkert at holde pause.
Det gælder især:
- Denosumab (fx Prolia, Junod etc.)
- Her kan ophør føre til hurtigt tab af knoglemasse
- Risikoen for brud kan stige
- Behandlingen må derfor ikke stoppes uden plan for anden behandling
Hvis behandlingen skal ophøre, skal man i stedet overgå til en anden type medicin, typisk et bisfosfonat, for at beskytte knoglerne.
Det samme gælder for visse andre præparater, hvor effekten forsvinder hurtigt efter ophør, og derfor kræver opfølgende behandling.
Behandling med fast varighed
Nogle behandlinger er på forhånd tidsbegrænsede.
Det gælder fx:
- Teriparatid (fx Forsteo, Terrosa), som typisk gives i op til to år
- Romosozumab (fx Evenity), som typisk gives i et år
Efter afsluttet behandling vil du som regel skulle fortsætte med en anden type medicin, der bevarer den opbyggede knoglemasse.
Tal med din læge om din behandling
Det er vigtigt at tale med din læge om:
- hvor længe behandlingen forventes at vare
- om og hvornår en pause kunne blive relevant
- hvordan der følges op under og efter behandlingen
Opfølgning er vigtig for at vurdere, om behandlingen virker, og om der er behov for ændringer.
