Birgit Schmidt

En efterårsdag i september 2025 mærkede Birgit Schmidt en skarp smerte i ryggen efter en forkert bevægelse. Først tænkte hun, at
hun nok kunne ’gå det væk’. Sådan havde hun gjort før. Men denne gang var noget anderledes.

”Det var noget af det mest smertefulde, jeg nogensinde har oplevet. Jeg kunne ingenting,” fortæller Birgit fra sit hjem i Skærbæk ved Fredericia.

En DXA-scanning viste, at hendes knogleskørhed var forværret til svær knogleskørhed med en T-score på -3,5. Røntgen afslørede ikke bare ét, men to knoglebrud i ryggen. Samtidig havde Birgit tabt 12 centimeter i højden.
Efter bruddene blev Birgit tilbudt et kommunalt osteoporoseforløb – og det blev et vendepunkt.

I 10 år havde Birgit diagnosen, men ikke hjælpen

Birgit fik sit første knoglebrud i ryggen for godt ti år siden.
Dengang troede hun, at rygsmerterne skyldtes endnu en diskusprolaps, for dem havde hun haft flere af.
Men røntgen og DXA-scanning viste, at der var tale om et knoglebrud og knogleskørhed.
Hun fik ordineret Alendronat, og senere blev behandlingen ændret til Prolia-indsprøjtninger. Men diagnosen fyldte ikke i hverdagen.
Birgit ændrede ikke sine vaner og forholdt sig ikke til knogleskørheden.

”Jeg fik en recept på medicinsk behandling, men ingen rigtig forklaring på, hvad knogleskørhed betød, og hvad jeg selv kunne gøre. Jeg tænkte derfor ikke nærmere over det,” fortæller hun.

Først efter de to nye knoglebrud sidste år blev situationen taget alvorligt. For første gang blev der taget højde for Birgits samlede situation – ikke kun knoglebruddene, men også hvordan hun kunne leve med knogleskørhed i hverdagen.

Et kommunalt forløb blev vendepunktet

Tre uger efter begyndte Birgit på et osteoporoseforløb i Fredericia Kommune sammen med syv andre deltagere.

Det otte uger lange osteoporoseforløb bestod af både teori og træning. Undervisningen gav Birgit en grundlæggende forståelse for sygdommen og dens konsekvenser.

”Jeg var slet ikke klar over, hvor stor indvirkning knogleskørhed har på kroppen. Jeg fik virkelig forklaret det hele. Det var de gode til,” fortæller hun.

Det gav hende ro, for frygten havde fået lov til at tage over og fyldt meget efter bruddene.
”Jeg var bange for at få et nyt brud. Bange for at bruge min krop. Bange for at løfte,” fortæller hun.

På forløbet lærte Birgit konkrete teknikker til at få hverdagen til at fungere. Hun lærte blandt andet at bukke sig korrekt ned og undgå at strække kroppen ind over for at tømme opvaskemaskinen. Hun lærte også at fordele dagens gøremål, så hun sparer på kræfterne og skåner sin ryg.

Viden og træning fjernede frygten for nye brud

Træningen blev en afgørende del af osteoporoseforløbet for Birgit. Øvelserne blev tilpasset hendes formåen, og fysioterapeuterne
fulgte deltagerne tæt.

”Man blev ikke bare sat i gang, og så stod de ovre i hjørnet og snakkede. Slet ikke. De var ved os hele tiden,” fortæller hun.

Efter de seneste to knoglebrud runder Birgits ryg mere end tidligere, og hun kan blandt andet ikke ligge fladt på gulvet. Derfor blev øvelserne justeret, så hun kunne træne uden at overbelaste ryggen. Hun blev også introduceret til stavgang, som hun fortsat dyrker.
I begyndelsen var Birgit usikker på, hvor meget hun turde. Men med vejledning og gentagelser voksede trygheden. Også på de dage, hvor motivationen svigtede.

”Nogle gange mistede jeg modet og tænkte: Ej, jeg gider snart ikke mere. Men når jeg kom hjem, var det rigtig godt. Jeg var jo klar
over, at det ikke hjalp at sætte sig. Så jeg tvang mig selv til at gøre ting hver dag. Jeg kan mærke, at det går fremad,” fortæller hun.

Langsomt blev bevægelse ikke noget, Birgit frygtede – men noget hun turde igen.

Konkrete teknikker gjorde en stor forskel i hverdagen

I dag har Birgit indrettet sin hverdag anderledes.

En gryde kartofler skrælles nu i etaper med pauser indimellem, og vasketøjet transporteres lidt ad gangen på rollatoren til det fælles vaskeri.

”Det krævede noget at tage rollatoren til mig. Men nu er den et redskab, der giver mig frihed og selvstændighed,” fortæller hun.

På forløbet lærte Birgit også knoglestyrkende øvelser. Dem laver hun nu hver anden dag, fordi det gør en forskel.

Kostvejledning var også en del af løsningen

Som en del af osteoporoseforløbet talte Birgit med en diætist, fordi hun havde tabt 10-12 kilo og mistet muskelmasse. Kosten blev endnu et redskab, hun selv kunne arbejde med. I dag spiser hun mere protein og flere mellemmåltider.

”Jeg gør, hvad jeg kan. Nu tager jeg mere fløde i sovsen, drikker proteindrikke og                                                                                                              spiser mere fisk. Der er kun én vej, og det er at gøre noget aktivt for det,” fortæller hun.

”Det har forandret mit liv”

Forløbet har medført store forandringer for Birgit. Det har givet hende en oplevelse af mere kontrol og handlekraft, som hun ikke
har haft siden knoglebruddene i ryggen.

”Sådan har jeg det slet ikke mere. Jeg kan mærke, at jeg har det meget bedre med mig selv,” fortæller hun.

I dag ved Birgit, hvad knogleskørhed og knoglebrud har af konsekvenser – og hvad hun selv kan gøre. Hun har fået konkrete
redskaber, faste vaner og mod til at være aktiv igen. Når hun ser tilbage, er forskellen tydelig.