Hun så sin mor forsvinde til knogleskørhed og besluttede, at det ikke skulle ske for hende. I dag – snart 87 – har Hanne været fri for brud i over fem år.
Hanne Pedersen er 86 år og usynligt syg. Knogleskørhed kan ikke ses med det blotte øje – men det kan forme et liv. Allerede i hendes 40’ere traf hun en beslutning, der kom til at ændre hendes alderdom, da hun oplevede sin mor få sit første rygbrud i en alder af 70 år. Dengang var der ikke meget viden om sygdommen, men det skulle ikke standse Hanne.
”Fandme om det skulle ske for mig”
De næste 15 år forsvandt Hannes mor langsomt, lige foran næsen på hende. Smerter, brud og sammenfald var hverdagskost, og hun trak sig ind i sig selv.
Det var pinefuldt at se sin mor gå igennem sådan et forløb. Men trods den smerte det var, valgte Hanne ret hurtigt en anden tilgang til sit eget liv. Sygdommen er arvelig og det måtte bare ikke ske for hende:
Hanne snakkede med sin læge om medicinsk behandling, som dengang desværre var begrænset. Dog var det muligt at blive behandlet med det kvindelige kønshormon østrogen. Til trods for de potentielle bivirkninger valgte Hanne at takke ja, men da DXA-scanningerne senere blev en mulighed stoppede hun med hormonerne. I stedet ville hun scannes hvert tredje år for at holde øje med udviklingen i hendes knoglers masse og styrke. Og på trods af arvens odds viste scanningerne først knogleskørhed, da hun rundede de 80 år. Heldigvis var der på det tidspunkt kommet mere viden og medicin på markedet, som kunne hjælpe.
Den usynlige byrde gjort lettere
Kalk, D-vitamin, varieret kost og motion, er det, der anbefales – og det som Hanne selv for mange år siden fandt ud af skulle være godt for hendes knoglesundhed. Godt nok er hun ikke meget for gåture.
”Det er simpelthen for kedeligt,” uddyber hun.
Til gengæld har hun købt sig en motionscykel, som hun bruger i 20 minutter samt laver yoga i yderligere en halv time hver morgen. Derudover har hun danset meget i sin ungdom.
”Det er nok også derfor jeg stadig er smidig og gerne vil bevæge mig. Altså ud over gåture,” klukker den ellers unge kvinde med 86 års livserfaring.
Cigaretter og kartofler
Hvordan har hendes liv så ellers set ud? Hannes skælmske træk på smilebåndet, udtrykker, at det ikke just er et dydsmønster, der sidder ved bordet:
”Jeg har røget som en skorsten i mange år og stoppede først som 66-årig.”
Hun har da heller ikke holdt sig tilbage fra fester og alkohol. Og hendes mand vil rigtig gerne have kartofler og brun sovs.
”Men altså, jeg laver stadig masser af grøntsager, selvom han ikke synes det er nødvendigt,” griner Hanne og ryster lidt på hovedet.
Ikke et dydsmønster – men et livsmønster
Hanne er måske heldig, men også vedholdende. For da hun får et brud i ryggen i en sen alder, ændrede det ikke på hendes indsats.
Hanne har hele tiden bare forsøgt at være bevidst om de valg hun tager og hvilken påvirkning de kan have på hendes krop og helbred. At man kunne gøre sit bedste og på samme tid leve livet, har gjort Hanne tryg i sine livsvalg.
På trods af et levet liv, hvor frygten for at ende som sin mor har fyldt meget, men ikke styret Hanne, kan hun den dag i dag alt det hun vil. Hun dyrker sin daglige motion, nyder livet med sin mand, børn og børnebørn og afholder den månedlige bogklub med en gruppe jævnaldrende kvinder. Hun har endda ikke haft et brud i over fem år. Men vildest af alt er, at hun – for nu – ikke længere er i medicinsk behandling for knogleskørhed. Hendes knoglemasse er nemlig forbedret i sådan en grad, at lægerne i dag ”kun” vil kalde det for osteopeni.
Når viljen gør forskellen
I dag har hun været fri for brud i mere end fem år. Hun ved, at fremtiden altid kan bringe nye udfordringer, men hun har bevist, at man ikke skal give op. Hun kunne ikke redde sin mor, men hun har givet sig selv et liv, hvor knogleskørhed ikke styrer hende: