Sebastian Klein

“Enten har jeg det, eller også har jeg det ikke. Og hvis jeg har det, så findes der jo noget medicin,” siger en afslappet Sebastian Klein, da vi møder ham på Hvidovre Hospital en dag i februar. Han skal DXA-scannes og vil umiddelbart efter få svar på, om han har knogleskørhed.

Sebastians far, den kendte og nu afdøde skuespiller og forfatter Jesper Klein, led af svær knogleskørhed. ”Min fars knogleskørhed blev opdaget meget sent, og sygdommen plagede ham meget. Han brækkede ryggen og måtte støtte sig til to stokke. Heldigvis hjalp behandlingen.”

Med en far med knogleskørhed er Sebastian i øget risiko for at have sygdommen. Derfor lyder den officielle anbefaling, at han skal scannes, når han bliver 50 år.

Måske ikke den typiske patient

”Jeg har altid drukket enorme mængder mælk, og jeg er spændt på, om det har hjulpet. Jeg tænker også på, hvad jeg skal gøre i forhold til mine børn. Er de i risiko? Skal de også testes? Og min søster? Hun er ældre end mig, så hende skal jeg da have ringet til,” er nogle af de overvejelser, Sebastian gør sig i venteværelset.

Inden scanningen skal Sebastian vejes og måles. 190 cm og 93 kg. Ikke den typiske knogleskørhedspatient, kommenterer overlæge Lars Hyldstrup, og forklarer, at de fleste er mindre.

”Min far opdagede det først, da han var i 60’erne og begyndte at brække knoglerne. Han blev også seks centimeter lavere. Jeg vil ikke miste min højde. Min søn er lige så høj som mig nu, og mens han stadig vokser, så går det nok kun nedad for mig,” siger Sebastian med et grin.

”Når man bliver 50, er man jo lige pludselig i risiko for rigtig mange sygdomme, så det er bare at få det testet.”

Det længe ventede svar

Scanningen er overstået på ti minutter, og så venter samtalen med overlæge Lars Hyldstrup, som til daglig ser rigtig mange patienter på Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital. Og selvom Sebastian har taget undersøgelsen med ophøjet ro, er han alligevel mere urolig nu. Sidder helt fremme på stolen, kan ikke rigtig vente.

“Kom nu med svaret, jeg er ikke glad for, at du har viden om mig, som jeg ikke selv har”.

Lars Hyldstrup bladrer i papirerne og svarer prompte: ”Du har ikke knogleskørhed. Faktisk er du langt fra. Det lader ikke til, at du har arvet det fra din far.”

Herefter følger en snak om, hvorvidt Sebastian stadig kan få sygdommen på et senere tidspunkt.

”Det kan du godt, i takt med at du bliver ældre, men dit udgangspunkt lige nu er rigtig godt. Så jeg vil faktisk vurdere det til at være en lille risiko.” Samtidig understreger overlægen, at det helt sikkert også har været en fordel, at Sebastian har drukket mælk hele livet og har levet sundt med masser af aktiviteter udenfor.

Med denne afklaring vender Sebastian tilbage til spørgsmålet om hans børn. Kan de stadig have fået genet fra hans far?

”Nej, dine børn er ikke umiddelbart i risiko. Når du ikke har det, så kan dine børn ikke arve det fra dig. Generne springer ikke et led over i familien. Men de kan selvfølgelig udvikle andre risikofaktorer, og de kunne arve det fra deres mor, hvis hun har det. Så det bedste, de selv kan gøre, er at leve knoglesundt,” forklarer Lars Hyldstrup.

”Det var godt, at du blev scannet, og det bør din søster også tilrådes, for hun kan jo stadig have arvet det fra jeres far.”

Skrevet af Ane Søby Eskildsen 

Foto af Ludvig Gustav 

Udgivet i Knogleliv maj 2023