Livet kan ændre sig på et øjeblik, men man har selv har magten til at forme sin fremtid, mener John Tøndering, der fik konstateret knogleskørhed efter et rygbrud. ”Jeg ville ikke sidde og ynke mig selv. Jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at blive rask,” siger han.
John Tøndering har altid været aktiv og sund, men en ferie i Spanien for seks år siden ændrede hans liv . På en guidet tur i bjergene med sine to ældste sønner skulle John springe syv meter ned i en sø. På trods af højdeskræk sprang han. Landingen blev hans mareridt.
”Da mine fødder ramte vandoverfladen, mærkede jeg en voldsom smerte i ryggen. Jeg røg under vandet og skreg af smerte, og jeg kunne se luftboblerne stige mod vandoverfladen” fortæller John.
Han kæmpede sig selv ind til bredden, hvor han lagde sig i store smerter. Guiden ringede efter en helikopter og en læge på sin satellittelefon. John blev fastspændt på et såkaldt spineboard, og hejst op i helikopteren.
På en landingsbane lidt fra ulykkesstedet blev han afhentet af en ambulance, der kørte ham til et hospital 100 kilometer væk i byen Barbastro. Her viste et røntgenbillede, at han havde et meget kompliceret brud, de ikke kunne behandle. Endnu en tur i en ambulance, denne gang 200 kilometer til Zaragoza. Ulykken skete klokken 10 om formiddagen, og John ankom til Zaragoza klokken 12 om aftenen. Dagen efter blev John scannet: Et kompressionsbrud i en ryghvirvel Han skulle opereres med skruer og cement for at stabilisere bruddet.
En smertefuld rejse hjem til Danmark
John blev opereret i Spanien, og en uges tid senere blev han fløjet hjem til Danmark. På Hillerød hospital, fik han en enkelt overnatning og dagen efter var han udskrevet.
”Og så tænker jeg, jamen hvad skal der så ske?”
Med skruer og cement i ryggen var John nu i sit hjem i Hillerød med en ny virkelighed.
”Jeg lå på en briks i stuen og tænkte på fremtiden. Jeg var bange for, at det ville blive en hård tid, men jeg ville ikke give op,” forklarer John.
Seks uger senere kom han til kontrol og fik taget røntgen. Bruddet var helet godt.
Fire måneder efter sit brud fik John diagnosen svær knogleskørhed, med en t-score i ryggen på minus 4,2.
Et aktivt liv blev medicinen
John nægtede at lade sig definere af sin diagnose. Allerede dagen efter han kom hjem fra Spanien, begyndte han at gå ture med et korset på.
”Jeg havde et ur, der talte mine skridt, og hver dag ville jeg gå flere end dagen før,” fortæller han.
Smerten var konstant, men John fandt måder at håndtere den på. Han ændrede sit sprog.
Han trænede, løb, og arbejdede med sin krop for at genvinde styrken.
”Et halvt år efter bruddet løb jeg ti kilometer hurtigere end jeg nogensinde havde gjort før,” siger han stolt.
En usynlig sygdom med synlige konsekvenser
Knogleskørhed er en usynlig sygdom, men dens konsekvenser er alt andet end usynlige. John oplevede, at omverdenen reagerede mere på hans knoglebrud i ryggen end på selve diagnosen.
”Folk kender ikke til knogleskørhed, før de får det ind på livet,” siger han.
Han taler åbent om sin sygdom for at skabe forståelse.
”Det er vigtigt at vise, at man kan leve et aktivt liv, selvom man har knogleskørhed.”
John har lært at lytte til sin krop. Han tager pauser på sit arbejde som lektor i fonetik på Københavns Universitet, hvor han lægger sig ned og laver øvelser for at lindre sin trætte ryg. Han har indrettet sit kontor, så han kan stå ved sit skrivebord, og sidde i en blød stol, når der er brug for det. Til sin undervisning bruger han et rullebord til at transportere sine ting frem og tilbage.
Han dyrker også det, han selv kalder værdibasseret aktivering. Det går ud på at have nogle værdier i sit liv, som han ikke vil gå glip af på grund af knogleskørhed, og derfor gør han det alligevel.
”Mange vil nok sige, at det er lidt dumt, men jeg kan godt finde på at tage to Panodiler, en time inden jeg skal ud at løbe, hvis jeg har en dag, hvor jeg er lidt træt i min ryg. Når jeg kommer tilbage, kan jeg være rigtig træt i ryggen, men dagen efter har jeg det meget bedre.”
John ser det som et eksperiment at have rygbrud og knogleskørhed. Han har prøvet sig frem, og fundet ud af, hvad der virker for ham.
Find modet til at prøve ting af
John kan se at det betaler sig at være aktiv. Med sin t-score på -4,2, lige efter rygbruddet, er han overbevist om, at det ikke kun er den medicinske behandling der har gjort forskellen. i dag ligger hans t-score på -2,4.
Han har fundet en balance: ”Vi lever i fredsommelighed, min ryg og jeg. Den prøver at tilkalde sig opmærksomhed, og jeg prøver at gøre, hvad jeg kan for at være mindre træt.”