Jannie Larsen

“Jeg gik tidligt i overgangsalderen, da jeg var 42 år, og allerede få år efter begyndte jeg at få DXA-scanning hvert andet år,” fortæller Jannie Larsen.

Scanningerne viste osteopeni indtil maj 2024, hvor Jannie fik konstateret knogleskørhed med en T-score på -2,9. På det tidspunkt var hun 62 år.

“Det overraskede mig, fordi min T-score ikke havde ændret sig i mange år. Øv, tænkte jeg, da svaret kom. Nu har jeg knogleskørhed,” fortæller Jannie.

Fra diagnose til behandling

Efter diagnosen gik det hurtigt. Jannie fik tilbudt Alendronat, men takkede nej efter grundige overvejelser.

“Jeg er egentlig ikke tilhænger af at tage en masse medicin. Hvis jeg får det tilbudt, undersøger jeg altid bivirkningerne,” forklarer hun og fortsætter.

“Med Alendronat var en af bivirkningerne, at det kunne give irritation i spiserøret, og jeg har nogle problemer med mit spiserør. Derfor var jeg ikke tryg ved det.”

Jannie blev henvist til den endokrinologiske afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor lægerne tog hendes sag op på en konference. Beslutningen faldt på Evenity, blandt andet fordi Jannie har haft mange brud i håndleddene.

Et år med Evenity

Efter en kort introduktion til, hvordan hun skulle tage medicinen, var Jannie klar til at starte sit forløb med Evenity. Hun skulle prikke sig selv med en pen i hvert lår én gang om måneden. Hun øvede sig en enkelt gang med en tom pen, før hun gav sig selv sin første injektion under opsyn fra sin læge.

“Det føltes varmt og en smule kløende, når jeg sprøjtede medicinen ind i mine lår, men det forsvandt hurtigt.” forklarer Jannie.

Dagen efter den første injektion havde Jannie influenzalignende symptomer, og hun blev hjemme fra arbejde.

“Efter de resterende indsprøjtninger mærkede jeg ikke noget,” siger hun.

Sandhedens time

Jannie tog Evenity i et år fra oktober 2024 til oktober 2025 som planlagt. Efter den sidste indsprøjtning, fik hun foretaget blodprøver og en ny DXA-scanning. Hendes T-score var gået fra –2,9 til –1,6. Hun havde ikke knogleskørhed længere.

“Jeg tænkte, at det ikke kunne passe,” siger hun.

“Jeg vil da indrømme, at jeg stadig kan blive ramt af tanken om, at jeg ikke tror på det. Når jeg fortæller det, kan det stadig føles lidt uvirkeligt,” fortæller Jannie og fortsætter.

“Jeg spurgte, hvad der så skulle ske herfra, for jeg forventede, at jeg skulle fortsætte med en anden type medicin.”

I november 2025 fik hun en enkelt afsluttende indsprøjtning med Aclasta for at sikre, at hendes knogler fastholder deres forbedringer fra forløbet med Evenity.

“Jeg skulle egentlig have fået Aclasta tre gange, men lægerne vurderede, at min knogler var blevet så gode, at en enkelt indsprøjtning var nok,” siger Jannie med et smil.

Nu ser hun frem til november i år, hvor en ny scanning og blodprøver vil vise, om hendes knogler har bevaret tætheden.

“Det er det store vendepunkt, hvor jeg får at vide, hvad der er sket siden jeg stoppede med medicinen. Jeg har jo haft min skepsis omkring, om det nu kan være helt rigtig, at min T-score var forbedret så meget,” siger Jannie og fortsætter med et lille smil.