Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Behandlingen skal tage udgangspunkt i patienten

Osteoporose kan ramme alle - mænd og kvinder, unge og ældre. Derfor skal behandlingen af osteoporose tage udgangspunkt i den individuelle patient. Vi har udarbejdet forslag til en række indsatser, som skal bidrage til, at behandlingen i højere grad tager udgangspunkt i patienten. På denne side kan du læse om disse indsatser.

Individer med risiko for knoglebrud er mange og meget forskellige.

Patienten kan være:

  • Den yngre mand eller kvinde med leddegigt eller tarmsygdom,
  • den 40-årige kvinde med tidlig overgangsalder,
  • den 52-årige raske kvinde med arvelig disposition til osteoporose,
  • den 55-årige kvinde med brystkræft,
  • den 62-årige mand med prostatakræft,
  • den 65-årige ryger,
  • og den 80-årige med hoftebrud.

Alle disse patienter har behov for udredning og måske behandling for osteoporose. I forbindelse med udredningen bliver der som regel foretaget en knogleskanning (DXA). Hvis scanningen viser osteoporose, bliver der taget blodprøver og i udvalgte tilfælde evt. en røntgenundersøgelse.

 

Indsats: DXA-kapacitet skal være tilstrækkelig, og kalibrering skal sikre tryghed og nærhed
Der skal være tilstrækkelig DXA-kapacitet i alle regioner til at sikre, at udredningsretten kan overholdes, dvs. at der maksimalt er 4 ugers ventetid på diagnostisk DXA-scanning. Det er samtidig nødvendigt at sikre nationalt gældende faglige standarder for kalibrering af DXA-scannere. Derved kan man undgå misklassifikation i udredningen, og man kan sikre, at patienten ikke skal rejse langt for at få kontrolleret behandlingseffekten. Det er endvidere vigtigt, at der er fælles standarder for, hvad beskrivelsen af DXA-scanningen skal indeholde, og hvilken information der skal gå videre til den henvisende læge og patienten.


Indsats: Patienten skal have en skræddersyet behandlingsplan med faste kontroller

Der findes veldokumenterede medicinske behandlinger, der kan reducere risikoen for knoglebrud betydeligt. Behandlingerne findes i form af ugentlige tabletter, indsprøjtninger hvert halve eller hele år eller for de hårdest ramte patienter månedlige injektioner over 1 år eller daglige injektioner over en 2-årig periode. Det er derfor muligt på baggrund af sværhedsgraden af osteoporose og dermed den fremtidige risiko, patientens øvrige sygdomme, alder og præferencer at skræddersy behandlingsvalg og lægge en langsigtet plan til den enkelte.

Behandlingsplanen skal bygge på nationalt gældende minimumskrav. Den bør indeholde information om sygdommens sværhedsgrad, foreslået behandling, planlagt behandlingsvarighed, tidspunkt for næste kontrol af behandlingseffekt, tidspunkt for næste samtale om behandlingen, samt information om mulige handlinger ved bivirkninger. Tilskudsystemet bør samtidig revideres, så der ikke er begrænsninger for en individualiseret tilgang til valg af behandling.

Patienten skal således også tilbydes systematisk opfølgning. Behandling af osteoporose er som andre forebyggende behandlinger udfordret af dårlig compliance. Det skyldes i mange tilfælde, at patienterne ikke har forstået eller glemmer formålet med behandlingen, taber perspektivet og mangler viden om, at der findes andre behandlingsmuligheder i tilfælde af bivirkninger eller manglende behandlingseffekt. Behandlende læge skal tilbyde årlig opfølgning på compliance til behandlingen og på behandlingens effekt.

Opdateret d. 6. februar 2024