Vil du udskrive opskriften? Åbn denne PDF via link her og udskriv til senere brug.
| Hovedingrediens
Fisk |
Sæson
Alle |
Tilberedningstid
25 minutter |
Ingredienser (4 personer)
- 600 g. kulmulefilet med skind
- 1 stk. broccoli
- 1 stk. citron
- 4 fed hvidløg
- 50 g. parmigiano reggiano (Parmesan)
- 750 g. kartofler
- 1 bundt løvstikke
Du skal selv have:
- Salt
- Sort peber
- Olivenolie
- Smør
Redskaber:
- Kniv
- Gryde
- Grydeske
- Rivejern
- Skål
- Bageplade
- Ildfast fad

Sådan gør du:
Lad os starte med
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter.
Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Løvstikkekartofler
Vask citronen, og skyl løvstikken.
Skrab/skrub/skræl og skyl kartoflerne. Kog dem møre i godt saltet vand, og damp dem tørre. Mos kartoflerne groft med en grydeske sammen med en generøs klump koldt smør.
Vend plukkede og hakkede løvstikke samt til revet citronskal i lige før kartoflerne serveres.
Smag til med salt og masser af sort peber.
Broccoli
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Skyl broccolien, og del den i mundrette og ensartede buketter. Brug også gerne stokken skåret i små stykker.
Riv mere af citronskrællen ned i en stor skål, og bland finthakket hvidløg, lidt god olivenolie og halvdelen af parmesanen i. Vend broccolibuketterne grundigt i blandingen, og bred dem ud i ét lag på en bageplade med bagepapir i bunden. Krydr med salt og peber, og drys mere parmesan jævnt henover (gem noget til pynt).
Sæt bagepladen øverst i ovnen, og bag i 5 minutter. Vend rundt, og bag yderligere i 5-8 minutter til buketterne er gyldne og møre med bid. Pres lidt citronsaft henover.
Fisk
Del fisken i portionsstykker, og kom dem med skindsiden nedad i et ildfast fad eller på en bageplade, gerne med bagepapir i bunden. Hæld lidt god olivenolie og citronsaft over, og krydr med salt og peber.
Bag fisken sammen med broccolien de sidste 8-12 minutter.
Fisken er færdig når fiskekødet er mælkehvidt og mat.
Anretning
Som vist på billedet. Riv det sidste parmesan over retten.
Næringsindhold pr. person
D-vitamin: 1,09 μg
Kalk: 301 mg
Protein: 39,9 g.

