Hørt i rådgivningen

Det er et godt – og vigtigt – spørgsmål. Blodprøven kan godt ligge i overkanten, uden det har betydning.
Det afhænger af, hvor højt den ligger. Er kalktallet målt ved din egen læge, vil næste skridt være at måle det igen. Blodprøven kan godt påvirkes af
kalkindtag på dagen eller dagen før, så undlad gerne kalkindtag umiddelbart før blodprøven.
Er blodprøven da ok, skal du blot fortsætte dit kalkindtag som hidtil.
Er blodprøven betydeligt forhøjet, vil din egen læge oftest supplere med kontrol af andre kalkstofskifteprøver.
Din egen læge har også mulighed for at måle blodprøven på et sygehuslaboratorie for at supplere med tallet for ioniseret calcium.

Få en snak med din læge om, hvorvidt du får den rette dosis kalk – og her tæller kalken i kosten også med.

Tak for dit spørgsmål. Det er rigtigt, at tavlekridt er lavet af calciumkarbonat (kalk). Kalken i kosttilskuddet er imidlertid baseret på en højere kvalitet og lever op til myndighedernes krav til produktion af kosttilskud. Jeg vil derfor ikke anbefale dig at spise tavlekridt – pulveriseret eller ej. Du har ret i, at calciumkarbonat optages dårligere end andre typer kalk. Derfor anbefales det, at calciumkarbonat spises til et måltid, hvilket forbedrer optagelsen og samtidig øger sandsynligheden for, at man husker at tage sin pille.

Tak for dit spørgsmål. Det er formentlig rigtigt, at mavesyre spiller en rolle for optagelsen af kalk, og derfor kan man godt forestille sig, at syreneutraliserende medicin, der sænker mængden af mavesyre, også sænker optagelsen af kalk. Der er dog lavet videnskabelige undersøgelser, hvor man har undersøgt, om syreneutraliserende medicin påvirker optagelsen, og disse viser, at optagelsen ikke nedsættes, så indtil videre skal du regne med, at du fint kan optage kalken.

Generelt er Alendronat svært at optage fra tarmen, hvilket er grunden til, at du skal være fastende, når du indtager det. For at forstyrre optagelsen mindst muligt vil jeg anbefale dig, at du tidligst tager dit kalktilskud 30 minutter efter indtagelsen af Alendronat.

Idag er det kun de praktiserende læger i Region Hovedstaden og Region
Sjælland, der kan bestille blodprøver til måling af markørerne. Det vides ikke, hvornår det bliver muligt for de praktiserende læger i de øvrige regioner at bestille blodprøverne. Knoglemarkørerne anvendes rutinemæssigt i nogle
osteoporoseklinikker på sygehusene, men ikke alle steder.

Man kan ikke anvende knoglemarkører til at stille diagnosen osteoporose. Der forskes lige nu i, om knoglemarkører kan træde i stedet for den DXA-skanning, der laves efter 2-3 års behandling med bisfosfonat for at kontrollere effekten. Med den viden vi aktuelt har, skal kontrol med knoglemarkører ses som et supplement til kontrollen med DXA-skanninger. Et supplement som muliggør en hurtigere evaluering af behandlingseffekten.

Det er rigtigt, at knoglens opbygning spiller ind, når man overvejer den samlede brudrisiko. Dog afhænger risikoen af brud også af andre faktorer: Har du tidligere haft brud, arvelighed, anden sygdom, dit svar på DXA-scanning, evaluering af blodprøver (bl.a. D-vitamin), og om din generelle livsstiler knoglevenlig.

Mig bekendt er det ikke vist, at kulsyre-holdige drikke i sig selv er dårlige for knoglerne. Undersøgelser har imidlertid vist, at personer, der drikker store mængder cola, indtager for meget fosfat og for lidt kalk. Et kalkindtag, der er for beskedent, kan i sig selv være dårligt for knoglerne.

Alle former for brug af tobak er sundhedsskadeligt. Når du bruger tobak og nikotinprodukter, så øges din aldersbetingede afkalkning. Det vil sige, at din risiko for knoglebrud stiger. Derfor anbefaler jeg dig en knoglevenlig livsstil, og at stoppe med at ryge og anvende alle former for nikotinprodukter. Fordi du har knogleskørhed og samtidig ryger og benytter nikotinprodukter, anbefaler jeg også, at du søger hjælp til at stoppe for at passe bedst muligt på dine knogler.

Generelt anbefaler vi en knoglevenlig livsstil og et tilstrækkeligt indtag af kalkholdige fødevarer. Dertil anbefaler vi at supplere med tilskud af kalk og D-vitamin, så du samlet set opfylder Sundhedsstyrelsens retningslinjer om 1000-1200 mg. kalk og 20-40 mikrogram D-vitamin dagligt.

For en del år siden rådgav fagpersoner i forhold til tidspunktet på dagen for indtagelse af mælk og ost. Der er ikke længere noget, der tyder på, at tidspunktet er så vigtigt, eller at afkalkningen kun sker om natten. Det vigtigste er derfor, at du spiser kalkholdige fødevarer. Tager du tilskud af kalk, er det dog en god idé at fordele det ud over dagen, så du ikke tager din kalktablet samtidig med, at du spiser det mest kalkholdige måltid. Hvis du for eksempel spiser yoghurt og ost til morgenmad, så vent med at tage dit kalktilskud til senere på dagen. Dette skyldes, at kroppen kun kan optage en vis mængde af kalk ad gangen.

Kalk-prøven målt hos din egen læge er bestemt brugbar. Hvis en rutinekontrol af kalkniveauet målt hos din egen læge viser for lavt eller for højt niveau, kan der være grund til at kontrollere blodprøven på et sygehus-laboratorium, og da benyttes ”calcium-ion”–prøven. Denne blodprøve kan egen læge ikke foretage, men den er brugbar ved udsving i calcium, fordi den er mere præcis. En lav værdi af ”frit calcium” eller ”total calcium”, som er den egen læge måler, kan blandt andet skyldes for eksempel lavt indtag af kalk eller D-vitamin eller lavt magnesium.

Både Alendronat og Ibandronat tilhører gruppen af bisfosfonater, der har dokumenteret effekt ved behandling af knogleskørhed.

Langt de fleste tåler Alendronat uden bivirkninger, men har man bivirkninger, så er der rigtig gode behandlingsalternativer, herunder bl.a. Ibandonat (bisfosfonater), Aclasta (zoledronsyre) eller Prolia (denosumab).

Alendronat foretrækkes typisk som førstevalg frem for Ibandronat, fordi Ibandronat er mindre veldokumenteret i forhold til at reducere brud, end de øvrige bisfosfonater er. Men det er stadig en rigtig god behandling, så fortsæt endelig med den.

Knogleskørhed er en tilstand, hvor man har mindsket knoglemasse, og hvor knoglevævets struktur er ændret. Knogleskørhed medfører derfor en øget risiko for at få brud på knoglerne, men man mærker ikke noget til knogleskørheden, medmindre man oplever et knoglebrud.

Ved forebyggende behandling, herunder med Aclasta, nedsættes risikoen for fremtidige knoglebrud betydeligt.

At knoglemineralindholdet i dit tilfælde ikke forværres under din behandling, er også et udtryk for gavnlig effekt af behandling, idet man normalvis vil se et aldersbetinget knogletab over tid.

Svaret afhænger først og fremmest af, hvilken medicin du får. Den eneste type osteoporosemedicin, man kan holde pause fra, er bisfosfonaterne, der dækker over lægemidlerne Alendronat, risedronat og zoledronsyre (Aclasta).

Ved alle andre lægemidler mod osteoporose skal man enten behandles livslangt eller skifte fra ét lægemiddel og til et bisfosfonat, som man så evt. sidenhen kan holde pause fra.

Bisfosfonat kan man overveje pauser med, fordi stoffet bindes overordentligt stærkt til knoglevæv og frigives meget langsomt, så efter behandling i en årrække er knoglerne godt fyldt op, og der vil være en vedvarende effekt i forbindelse med en pause.

For derudover at besvare dit spørgsmål synes jeg, at man skal betragte sygdommen knogleskørhed som livslang, men ikke nødvendigvis behandlingen. Undersøgelser har vist, at efter henholdsvis 5 og 3 års behandling med Alendronat eller zoledronsyre kan man overveje en behandlingspause. Har man været i behandling med Alendronat, kræver det først og fremmest, at man i behandlingsperioden har været meget omhyggelig med at tage sin medicin, og at den er taget korrekt. Derudover kræver det i udgangspunktet:

• At man aldrig har brækket ryg eller hofte
• At man ikke har brækket noget under de første års behandling
• At T-score i hoften efter 3 eller 5 års behandling er bedre end -2,5

Hvis det er tilfældet, er der ikke nogen stor gevinst ved at fortsætte behandlingen, og man kan overveje en pause. Det skal dog ikke forstås således, at behandlingen ikke virker mere, eller at den er blevet farlig.

Det næste spørgsmål er så, hvordan man holder øje med knoglestyrken under pausen, og hvad der skal være kriteriet for at genoptage behandlingen? Her har man ikke helt så fast viden, hvorfor svaret bliver lidt løsere. I de eksisterende undersøgelser har pausen været 3 år lang for zoledronsyre og 5 år lang for alendronat, så efter den periode ved man ikke så meget om, om lægemidlet stadig virker, og mange vil hér anbefale, at behandlingen genoptages. Hvis man har fået Alendronat, vil man ofte anbefale en kontrolskanning efter 2 års pause. Viser denne, at knoglemineralindholdet er faldende, må det tages som udtryk for, at Alendronat under pausen ikke virker tilfredsstillende, og så skal man overveje at genoptage behandlingen. Dette gælder særligt, hvis T-score er faldet til under -2,5. Endelig vil mange læger anbefale at genoptage behandlingen, hvis man pådrager sig et knoglebrud, da det ultimative formål med behandlingen er at forebygge disse. På den måde kan man i løbet af en længere årrække hoppe ind og ud af behandlingen.

Lige præcis det med behandlingspause forsker man meget i lige nu, og vi håber over de næste år at blive endnu klogere på det.

Prolia er en effektiv behandling for knogleskørhed.
Det er vigtigt, at du fortsætter din behandling, indtil din læge vurderer, at du skal stoppe. Hvornår du skal stoppe, afhænger af, om dit knoglemineralindhold er steget tilstrækkeligt, og at du ikke har haft brud i lang tid. Efter 10 års behandling er det en god idé at tale med din læge om muligheden for at stoppe.

Hvis du skal stoppe med Prolia, så skal du henvises til en hospitalsafdeling. De vil måske foretage en ny DXA-scanning og tage blodprøver med markører for knogleopbygning og -nedbrydning.

Herefter skal du i gang med behandling med Aclasta-infusion én eller flere gange. Når du trapper ud af Prolia, har du en risiko for øget afkalkning af skelettet. Derfor er det vigtigt, at din udtrapning foregår under overvågning og under behandling med Aclasta.

Det er stadig rigtigt. Der er en vis usikkerhed forbundet med enhver DXA-scanning. Denne usikkerhed mindskes ved at benytte den samme scanner (den samme ’maskine’) ved hver scanning. Ved at bruge den samme scanner, mindskes usikkerheden ved hver scanning.

En gang imellem er det nødvendigt at blive scannet i en ny scanner, fx hvis en scanner med tiden skiftes ud, eller hvis man flytter. Og så går det også fint. Men overordnet set anbefales at søge mod samme scanningssted fra gang til gang for at kunne vurdere udviklingen i knoglemineralindholdet så præcist som muligt.

Som udgangspunkt vil det ikke være nødvendigt at tage tilskud af magnesium, da en almindelig dansk kost indeholder tilstrækkelige mængder af magnesium. Der kan selvfølgelig være enkeltpersoner, der har særlige behov, fx hvis man er småtspisende.