Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Laks med frisk spidskålssalat

Denne opskrift er et let og lækkert sommermåltid og der er gode ingredienser for knoglerne. Laks er en fed fisk og indeholder D-vitamin. Kalk fås fra både yoghurt-dressingen, dild og grøntsagerne.

 

Ingredienser:

1 kg kartofler
1 spsk. olie
1 tsk. groft salt

Fisk
4 laksefiletstykker, 500 g
1 tsk. groft salt
peber

Dressing
2½ dl yoghurt 2 %
1-1½ spsk. dijonsennep
¼ – ½ dl citronsaft
1 tsk. sukker
½ tsk. groft salt
peber

Spidskålssalat
1 sprødt syrligt æble, fx rød gråsten
1 spidskål
½ blomkål
1 bundt dild

Fremgangsmåde: 

Skrub kartoflerne og skær dem i både. Vend dem i olie med 1 tsk. salt. Steg dem på bagepapir i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 50 min.

Læg laksen i et ovnfast fad og drys med 1 tsk. salt og peber. Bag laksen i ovnen i 12-15 min alt efter hvor tykke laksestykkerne er.

Start med dressingen. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Skær derefter æblerne i tern og vend dem straks i dressingen, så de ikke bliver brune. Skær spidskålen i fine strimler og blomkålen i meget små buketter. Hak dilden. Vend de to typer kål og dild i dressingen.

 

Opskriften er udarbejdet af  Fødevarestyrelsen: https://foedevarestyrelsen.dk/publikationer/2020/hverdagsopskrifter.