Sygeplejerskerådgivning er en del af Osteoporoseforeningens medlemstilbud. Den varetages af sygeplejefagligt uddannede, som har erfaring med patientrådgivning.
Her kan du få indblik i de ofte stillede spørgsmål om sygdomsforløbet.
Spørgsmål og svar
Det kan for mange være overvældende at få diagnosen knogleskørhed, og der kan følge mange tanker, spørgsmål og bekymringer med samt et behov for at blive klogere. Vi anbefaler dig, at du tager en snak med den læge eller sygeplejerske, der har stillet diagnosen. Derudover kan nogle have gavn af at se vores kursus ”Ny med knogleskørhed”, som du finder her.
Er du medlem af Osteoporoseforeningen, kan du måske have glæde af at tale med vores sundhedsfaglige rådgiver og få vendt netop din situation. Du kan kontakte vores sundhedsfaglige rådgivning lige her.
Dette er en bekymring, der ofte melder sig, når man har fået konstateret knogleskørhed.
Langt de fleste kan fortsætte med at leve livet som tidligere. For andre vil det kræve lidt forbehold og omtanke, mens det for en mindre andel vil betyde nogle flere restriktioner. Det afhænger af, hvad du har været vant til at lave indtil nu, din t-score, dine eventuelle øvrige sygdomme og eventuelle brud.
Osteopeni er en tilstand med nedsat knogletæthed, men ikke i så alvorlig grad som ved osteoporose (knogleskørhed). Osteopeni kan siges at være et forstadie til knogleskørhed. Man opdager osteopeni ved en DXA scanning, hvor t-scoren er mellem -1 og -2,5. Som udgangspunkt kræver osteopeni ikke medicinsk behandling, medmindre der er nogle omstændigheder, der kræver det, fx behandling med binyrebarkhormon.
Mange vil i forbindelse med, at de får konstateret knogleskørhed også få taget blodprøver hos lægen. Dette gøres af flere årsager. Dels for at udelukke, at knogleskørheden er opstået som følge af en anden behandlingskrævende sygdom, og dels for at sikre, at du har et tilstrækkeligt niveau af kalk og D-vitamin i blodet, da dette er afgørende for at styrke knoglerne – både med og uden medicin.
Alendronat er et lægemiddel af bisfosfonattypen, der hæmmer de celler, der nedbryder knoglerne. Det er ofte den type medicin, de fleste bliver tilbudt hos egen læge. Det er en tablet, der skal tages fastende én gang om ugen med et stort glas vand. Det er vigtigt at sidde, stå eller gå oprejst i en halv time efter indtag. Nogle bivirkninger kan være forbigående, men oplever du alvorlige eller vedvarende bivirkninger, bør du tale med den behandlende læge eller sygeplejerske.
Derudover kan det være en god idé at få foretaget en tandeftersyn forud for opstart af behandlingen, da der er øget risiko for ”død kæbe”, hvis du på et senere tidspunkt skal have trukket en tand ud.
Som ved al medicin kan der også opstå bivirkninger ved behandling med Alendronat. De hyppigste bivirkninger er for megen mavesyre, mavesmerter, diarré og knoglesmerter.
Oplever du disse bivirkninger, kan det være en god idé at tale med din behandlende læge eller sygeplejerske om det, da det i nogle tilfælde vil være muligt at skifte til en anden type medicin.
De alvorligste bivirkninger, som dog heldigvis også er meget sjældne, er ”død kæbe”, som typisk ses i forbindelse med en tandudtrækning. Her dør et stykke af kæben, som herefter skal fjernes ved operation. En anden yderst sjælden, men alvorlig bivirkning er atypisk lårbensbrud. Det betyder, at lårbenet brækker uden et forudgående uheld/ulykke. Det opstår ofte i begge lårben.
For nogen kan det være svært at beslutte, om de skal takke ja eller nej til medicin mod knogleskørhed. Det kan være en god idé at tage en snak med lægen, der har tilbudt behandlingen. Det vil altid være en individuel, lægefaglig vurdering om en patient bør tilbydes medicin, og om der er omstændigheder, der taler særligt for eller i mod hos den enkelte patient.
Alendronat er en bisfosfonat, og der findes faktisk en bisfosfonattype, som er en brusetablet. Snak med din læge, om brusetablet Binosto kan være en mulighed for dig.
Skal du tage Binosto, skal du opløse den i mindst 120 ml postevand og overholde de samme forholdsregler, som når du tager tablet Alendronat. Du skal altså tage den fastende om morgenen, vente med spise morgenmad og være stående, gående eller siddende indtil mindst 30 minutter efter indtagelsen.
Er det nødvendigt at tage smertestillende for at holde hele dagen ud, kan det være en god ide at tage de første, allerede når du vågner, og blive liggende i sengen en halv times tid, til de virker. Fordel de smertestillende over døgnet med seks-otte timers mellemrum.
Vær opmærksom på at veksle mellem dine daglige gøremål. Overvej, hvad du vil lave i løbet af dagen og læg et program for det, hvor du veksler mellem opgaverne og er siddende, stående og gående. Læg hvilepauser ind og accepter, at du måske skal bruge to dage til at færdiggøre en opgave. Overvej, om du kan have glæde af noget kropsstøttende tøj.
Smerter kan opleves voldsommere, hvis du ikke har overskud, så sørg for at få nok at spise og drikke og forsøg at få en god nattesøvn. Træning har også vist sig at have en smertelindrende effekt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du træner bedst, kan du evt. søge hjælp hos en fysioterapeut. Du finder fysioterapeuter med efteruddannelse i knogleskørhed i vores oversigt her.
Det drejer sig om at sikre dig den mest optimale behandling ved fx tandudtrækning. Længerevarende behandling med Alendronat eller Prolia kan i sjældne tilfælde forlænge helingstiden af såret i kæben. Man er derfor ekstra opmærksom på at forbedre sårhelingen og mindske risikoen for, at der opstår betændelse i såret. Det anbefales osteoporosepatienter at være omhyggelig med tandbørstning og at gå til tandlæge regelmæssigt.
Styrelsen for Patientsikkerhed kom i 2021 med nye retningslinjer, der betyder, at nogle tandopgaver overgår til en kæbekirurg, som har de bedste muligheder for at lave lukning af et sår i kæben. Du kan se vejledningen her
Gør gerne opmærksom på, at du tager medicin mod knogleskørhed så tidligt som muligt, da din praktiserende tandlæge kan gøre de fleste ting inden for de første fire år efter behandlingsopstarten.
Når din DXA-skanning viser knogleskørhed, anbefaler vi altid, at du får taget nogle forskellige blodprøver. Blodprøverne kan vise, om der er en bagvedliggende årsag til, at du har fået knogleskørhed. Det kan fx være en overaktiv biskjoldbruskkirtel, forhøjet stofskifte eller D-vitamin mangel.
Hvilke blodprøver du skal have foretaget, kan være individuelt.
Desuden kan der være behov for at måle dit D-vitamin-niveau i blodet både i forår- og vinterhalvåret, eller hvis du ændrer i dit D-vitamin indtag. Når man har knogleskørhed, skal dit D-vitamin-niveau gerne ligge i den høje ende af normalområdet, hvilket er 80-150 nmol/l. Hvis blodprøven viser lavere end 80 nmol/l, skal du derfor øge dit D-vitamin tilskud. Det kan lægen også vejlede i.
Hvor ofte man bør DXA scannes, er en individuel vurdering. Har man knogleskørhed og er i medicinsk behandling, bliver man ofte tilbudt en DXA scanning med 2-3 års mellemrum.
Det, at du oplever hård mave, kan skyldes din calciumtablet. Calciumcarbonat kan give træg mave. Se på din calciumindpakning: Indeholder tabletten calciumcarbonat? Det kan også være calcium citrat eller fx et algeprodukt, men de stoffer giver som regel ikke grund til træg mave.
Du kan prøve at fravælge kalk med calciumcarbonat, men du kan også afprøve forskellige tip til at holde din mave godt i gang. Gode toiletvaner er nyttige. Overhør ikke trangen til toiletbesøg og giv dig god tid på toilettet. Sørg for at motionere hver dag, drikke rigeligt og spise fiberrigt. Du kan supplere din kost med ekstra kostfibre, fx hvedeklid eller loppefrøskaller. Put dem i din tykmælk eller havregrød. Sødmælk kan være med til at stoppe maven, mens kærnemælk og surmælksprodukter har den modsatte virkning.
Vær opmærksom på, at kalktabletter også kan fås både som brusetablet og som tyggetablet. Spis altid calcium til et måltid. Det optages bedst, når der i gang i mavesyreproduktionen.
Har du brug for et godt råd eller vejledning ud fra din specifikke situation?
Som medlem af Osteoporoseforeningen kan du gratis benytte dig af foreningens rådgivningstilbud. Find kontaktoplysninger og åbningstider på medlemssiden eller i medlemsbladet.
Læs mere om Osteoporoseforeningens rådgivningstilbud her.




