Du kan lave dit testamente på flere måder, når du vælger at betænke Osteoporoseforeningen i dit testamente.
Få en advokat
Har du ikke en advokat i forvejen, kan du finde navne og adresser på advokater, der kan hjælpe med udarbejdelse af testamente på www.advokatsamfundet.dk.
Husk, at Osteoporoseforeningen betaler udgifterne til advokat, hvis du vælger at betænke foreningen i dit testamente.
Lav testamente online
Osteoporoseforeningen har indgået samarbejde med to online platforme, Dokumenter.dk og www.legaldesk.dk, så du har mulighed for at betænke Osteoporoseforeningen nemt, når du opretter et testamente.
De to online platforme gør det muligt, trygt og sikkert at oprette dit testamente online i et enkelt og brugervenligt flow, hvor du bliver guidet og vejledt i de samme spørgsmål, som du ville blive stillet ved et fysisk møde hos en advokat.
Du har blandt andet mulighed for at bestemme dine særlige ønsker til særeje, og du kan med fordel anvende 30 %-reglen til velgørende organisationer ved at følge den trinvise vejledning på platformen.
Ønsker du at betænke os, skal du blot vælge Osteoporoseforeningen, når du opretter dit testamente.
Dokumenter.dk er en juridisk platform for mere end 290+ digitale dokumenter. Her er der mulighed for at lave testamenter, fremtidsfuldmagter, gavebrev, arveforskud og meget mere online. De juridiske dokumenter på Dokumenter.dk er udarbejdet af advokater. Donerer du til Osteoporoseforeningen, kan du bruge rabatkoden: testamente20 og få 20 % rabat på testamentet.
Legaldesk.dk tilbyder gratis oprettelse af testamentet, når du vælger at donere til Osteoporoseforeningen. Testamentet bliver automatisk gratis, når du har valgt Osteoporoseforeningen som arvsmodtager. Legaldesk.dk kan også hjælpe dig med at lave fremtidsfuldmagter, gavebrev, arveforskud og meget mere.
Osteoporoseforeningen er en del af Det Gode Testamente
Vi er en del af fællesskabet i Det Gode Testamente – et landsdækkende samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, der gør det nemt og trygt at betænke en god sag i sit testamente.
Samarbejdet giver dig mulighed for at få gratis og uvildig rådgivning om arv og testamente af Det Gode Testamentes advokater. Du kan også få dækket dine omkostninger i forbindelse med oprettelse af dit testamente.
Via nedenstående links, kan du læse mere om samarbejdet, få rådgivning eller finde en advokat via Det Gode Testamentes hjemmeside.




