Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Praktik: Digital marketingspraktikant i Osteoporoseforeningen

Brænder du for at komme i dybden digital marketing? Lige fra strategi til eksekvering og måling? Så er et praktikforløb hos Osteoporoseforeningen det oplagte valg.

Om os
Osteoporoseforeningen er en landsdækkende patientforening med over 19.000 medlemmer. Vi arbejder for, at færre får knogleskørhed, og at mennesker med sygdommen får et bedre liv. Op mod 700.000 danskere er ramt af sygdommen – men 500.000 af dem ved det ikke! Kommunikation er dermed centralt for, at vi lykkes med at udbrede kendskab til sygdommen.

Hvem er du?
Du læser højst sandsynligt på en videregående uddannelse, hvor kommunikation, digitalisering eller marketing er centralt.

Som person er du hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og du er ikke bange for at gribe telefonen. Du trives med en varieret hverdag, hvor det til tider kan gå stærkt og der er mange bolde i luften, men hvor der andre dage er behov for fordybelse og fokus. Du skal være detaljeorienteret, og du skal fungere med både at samarbejde og arbejde selvstændigt.

Dine opgaver
Vi kommunikerer på en bred vifte af platforme og til forskellige målgrupper. Vi er i gang med at styrke vores digitale profil og du vil i din praktikperiode prøve kræfter med flere forskellige opgaver og systemer – både strategiske og eksekverende.

Vi skal i 2025 lancere en større national kendskabskampagne og det vil være din opgave at bidrage til at løfte kampagnes budskaber digitalt.

Du kan se frem til et spændende praktikforløb med en masse variation og opgaver. Vi tilrettelægger forløbet i samarbejde med dig og tager udgangspunkt i dine kvalifikationer og udviklingsønsker Du får mulighed for at arbejde med:

  • Strategi for vores digitale indsats og profil, herunder vurdering af kanaler, målgrupper og potentialer
  • Udvikle og arbejde med vores hjemmeside i WordPress
  • Implementere vores store kampagne og en ny test på hjemmesiden
  • Udarbejde og udsende nyhedsbreve i vores system ”Click”
  • Udarbejde kampagner og implementere dem på Facebook, Instagram og LinkedIn
  • Styrke vores SEO-indsats
  • Arbejde med Google – både organisk og paid
  • Videreudvikle digitale flows til vores forskellige målgrupper og kampagnen

 

Hvem bliver dine kolleger?
Vi er et dynamisk sekretariat og du vil referere direkte til vores kommunikations- og marketingchef. Der vil i praktikforløbet indgå løbende sparring med dine kolleger og vi har øje for både opgaverne og din udvikling.

Vores kontor ligger på Park Allé i Aarhus C, hvor du kommer til at indgå som en fast del af dagligdagen på kontoret. Der er mulighed for stor fleksibilitet og hjemmearbejde.

 

Lyder det som noget for dig?
Så send din motiverede ansøgning, CV og eksamensudskrift til Kommunikations- og marketingchef Ane Søby Eskildsen på ase@osteoporose.dk eller giv et kald på 21 31 04 24.

Vi søger praktikanter løbende og er imødekommende overfor dine ønsker til eventuelle fokus og projekter. Praktikken er ulønnet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi læser ansøgninger og inviterer til samtaler løbende.

 

PS. Vi søger også andre praktikanter som, fx en kommunikationsmedarbejder og en presseprofil

PPS. Se hvad Andrea fortæller om hendes praktikforløb i Osteoporoseforeningen her.