Ved du, hvorfor du har knogleskørhed?
Knogleskørhed kan være en følge af andre sygdomme, og særligt nogle sygdomme og medicinske behandlinger øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Har du en af disse sygdomme, bør du være særligt opmærksom på dine knogler og tale med din læge om det. Alle der får konstateret knogleskørhed, bør desuden få afklaret, om knogleskørheden skyldes andre bagvedliggende sygdomme, som skal behandles først eller sideløbende.
Her kan du læse, hvilke sygdomme og medicintyper der kan medføre sekundær osteoporose.
Der kan være forskellige årsager til, at mennesker udvikler knogleskørhed.
I nogle tilfælde skyldes det, at man har en anden sygdom – eller at man får medicin, som er med til at svække knoglerne. Får man knogleskørhed som direkte følge af dette, kaldes det sekundær osteoporose.
Det er vigtigt at finde ud af, om man har sekundær osteoporose, så den eventuelt bagvedliggende sygdom også bliver behandlet.
Hos cirka en fjerdedel af alle kvinder med knogleskørhed er der tale om sekundær osteoporose. Det tilsvarende tal for mænd med knogleskørhed er meget højere, fortæller overlægen.
Herunder giver overlæge Jens Erik Beck-Jensen en oversigt over de mest almindelige bagvedliggende årsager til udvikling af sekundær osteoporose:
D-vitamin-mangel
Mangel på D-vitamin er den hyppigste årsag til udvikling af lav knoglemasse. Får man konstateret D-vitamin-mangel i forbindelse med udredningen for knogleskørhed, skal der ske en opregulering af indholdet af D-vitamin i blodet, før man ordinerer behandling med osteoporosemedicin.
Efter et år med dagligt tilskud af kalk og D-vitamin vil mange patienter ikke længere have knogleskørhed.
Prednisoloninduceret knogleskørhed
Prednisolon (binyrebarkhormon) er effektivt til behandling af en lang række sygdomme, men har negativ indvirkning på knoglerne. Det skyldes blandt andet, at Prednisolon nedsætter optagelsen og øger udskillelsen af kalk.
Behandles man med en gennemsnitlig dosis på 5 mg dagligt eller mere i en periode over 3 måneder, bør man derfor bede sin læge om en DXA-skanning. Man skal også tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin i behandlingsperioden.
Kroniske inflammationstilstande
Hvis man har en kronisk inflammationstilstand, som ikke er under kontrol – for eksempel tarmbetændelse (Colitis og Mb Crohn), leddegigt og kronisk obstruktiv lungesydom (KOL) – øges risikoen for udvikling af knogleskørhed. Det skyldes, at inflammation i sig selv aktiverer knoglenedbrydning.
Stofskiftesygdomme
Overdreven medicinsk behandling af stofskiftesygdom kan øge tabet af knoglemasse, ligesom stofskiftesygdom med højt stofskifte i sig selv kan medføre, at der opstår ”huller” i knoglemassen. Før man behandles med osteoporosemedicin, skal stofskiftet derfor være fuldt reguleret.
Overdreven PTH-produktion
Parathyroideahormonet, PTH, regulerer kalkkoncentrationen i blodet, men ved for høj koncentration af PTH i blodet fungerer reguleringen ikke. PTH trækker i så fald kalk ud af skelettet, og dermed risikerer man at udvikle knogleskørhed.
Kræftsygdomme
Alle kræftformer nedsætter knoglemassen, og lægen bør derfor altid overveje, om den bagvedliggende årsag til knogleskørhed kan være kræft.
Man bliver heldigvis dygtigere og dygtigere til at behandle kræft, og først når denne behandling er overstået, kan man indlede behandlingen af den sekundære osteoporose, hvis det stadig er aktuelt.
Antihormonbehandling
Det kan påvirke knoglerne negativt, hvis en kvinde med brystkræft er i antihormonbehandling. Derfor bør man supplere med et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin samt henvises til DXA-skanning, hvis man er i antihormonbehandling.
Testosteronmangel
Hvis særligt yngre mænd har testosteronmangel, kan det medføre knogleskørhed. Opregulering af testosteronværdierne påvirker knoglerne positivt og kan overflødiggøre efterfølgende behandling med osteoporosemedicin.
Mænd med prostatakræft, som er i antihormonbehandling, kommer i testosteronmangel og bør henvises til DXA -scanning.
Fald
Hvis du går og falder, skal du også have fat i din læge. det kan øge risikoen for knoglebrud og knogleskørhed.
Udredning ved lægen
Før i tiden satte man automatisk patienter i behandling med osteoporosemedicin, når DXA-scanningen og blodprøverne viste knogleskørhed, fortæller Jens Erik Beck-Jensen.
De fleste, der har knogleskørhed, har da også primær osteoporose, men i dag er man langt mere opmærksom på, at der kan være andre årsager, som kan være afgørende at finde frem til.
”Har man ikke fået afdækket eventuelt bagvedliggende årsager, da man blev sat i behandling med osteoporosemedicin – eller har man selv mistanke om, at man kan fejle noget andet – bør man kontakte sin læge og bede om en udredning,” siger overlægen og fortæller, at det i praksis handler om, at der skal tages nogle blodprøver.
”Men er der ikke umiddelbart en sandsynlig forklaring på de skøre knogler, bør man lede mere grundigt. Det gælder særligt, jo yngre man er. Det skal give mening,” siger Jens Erik Beck-Jensen.
Hvis du er medlem af Osteoporoseforeningen og har spørgsmål vedrørende sekundær osteoporose, kan du ringe til foreningens lægetelefon. Du finder telefonnummeret i dit medlemsmagasin Knogleliv.
