Her er alt du skal vide om sammenfald/ rygbrud

Sammenfald i ryggen er typisk et af de brud, mennesker med knogleskørhed frygter mest. Men det er vigtigt at huske, at det langt fra er alle med knogleskørhed, der får sammenfald.

Det fortæller fysioterapeut Lene Lebech, der er specialiseret i behandling og rådgivning af patienter med knogleskørhed.

Hun rådgiver blandt andet medlemmer i Osteoporoseforeningen, og hun underviser på Danske Fysioterapeuters kursus om knogleskørhed.

”Sammenfald sker oftest i stillinger, hvor du er foroverbøjet og samtidig roterer lidt i ryggen. Det kan for eksempel være ved at løfte uhåndterlige ting såsom sofaen eller en tung krukke i haven. Det kan også ske i forbindelse med et simpelt fald,” siger hun.

”Hvis du får et sammenfald, har du knogleskørhed, uanset hvad DXA-scanningen viser.”

Lene Lebech kommer her ind på, hvad et sammenfald i ryggen er, hvad du skal være opmærksom på, mens bruddet heler, og hvad du kan forvente af fremtiden efter sammenfald.

Hvad er et sammenfald i ryggen?

At få et sammenfald i ryggen betyder, at du får et brud på forsiden af en ryghvirvel.

Får du et sammenfald i lænden, bliver hvirvlen typisk mere flad, mens et sammenfald i brystdelen af ryggen typisk medfører, at hvirvlen bliver kileformet. Hvirvlerne falder altid sammen i den side, der vender ind mod maven. Det kan medføre, at nogle får en lidt foroverbøjet holdning efter sammenfald.

Ved et sammenfald påvirkes muskler og ledbånd i ryggen, mens nerverne stort set aldrig påvirkes. Det betyder, at du ikke får udstrålende smerter, men mere lokale smerter omkring bruddet.

Hvad er symptomerne på et sammenfald?

De fleste får akut indsættende smerter i ryggen, typisk i forbindelse med en uhensigtsmæssig bevægelse eller et for tungt løft.

Hvis du ved, at du har knogleskørhed, skal du kontakte din læge med henblik på at få taget et røntgenbillede, hvis smerterne varer mere end et par dage.

Hvis du ikke ved, at du har knogleskørhed, kan det være svært at reagere hurtigt, da smerterne kan forveksles med et muskulært hold i ryggen. Mange vil typisk opsøge læge, fysioterapeut eller kiropraktor for at få behandling, men er du over 50 år, og har du ikke tidligere oplevet denne type rygsmerter, er det en god idé at være opmærksom på et muligt sammenfald.

Hvorfor får mange smerter efter sammenfald?

Et sammenfald er et brud på en ryghvirvel, og et brud gør ondt. Smerterne aftager for de fleste i løbet af 6-12 uger, efterhånden som bruddet heler og bliver stabilt.

De fleste får også smerter fra muskler og ledbånd omkring rygsøjlen. Musklerne er på overarbejde, fordi de forsøger at opretholde din rygs holdning, mens sammenfaldet trækker dig en smule forover.

Hvis smerterne varer ved udover de 12 uger, kan det være en god idé at få massage eller akupunktur, så musklerne slapper af og kan arbejde normalt igen. Det er også en rigtig god idé at få vejledning i, hvilke øvelser der kan styrke dine muskler i den nye position.

Hvordan foregår helingsprocessen?

Det tager 6-12 uger for en knogle at hele. Knoglen heler bedst, hvis du veksler mellem let aktivitet, der øger blodgennemstrømningen, samt liggende hvil, når du har behov for det.

I de første par uger efter sammenfaldet har langt de fleste behov for at hvile sig liggende og for at tage smertestillende. Men du skal også sørge for at lave nogle lette dagligdagsaktiviteter samt gå en lille tur.

Du må ikke lave foroverbøjninger af din ryg i de første 6-12 uger, mens bruddet heler.

Efterhånden som smerterne aftager, og du ikke har brug for at hvile dig så meget, skal du gradvist øge dit aktivitetsniveau, både i forbindelse med hverdagsaktiviteter, eventuelt arbejde samt daglige gåture.

Hvad kan du gøre for at forebygge, at du får flere sammenfald?

Udover at du bør komme i behandling for knogleskørhed, skal du også i gang med at træne. Du skal særligt have fokus på at træne din ryg og mave.

I faktaboksen kan du få inspiration til nogle lette øvelser, som alle kan og må lave de første måneder efter sammenfaldet. Derefter bliver det individuelt, hvordan du skal træne. Det anbefales derfor, at du får en fysioterapeut til at hjælpe dig med at skræddersy dit nye træningsprogram. Fysioterapeuten tager udgangspunkt i, hvad du plejer at kunne, og hvordan du eventuelt har trænet før.

En fysioterapeut kan også vejlede om, hvordan du generelt klarer hverdagen og eventuelt arbejdslivet uden at lade dig begrænse for meget.

Hvad kan du forvente af fremtiden, hvis du har haft sammenfald?

Hvis du har haft sammenfald, er risikoen for at få nye sammenfald højere. Men risikoen kan falde igen. Fem år efter, du har haft sammenfald, har du igen samme risiko som alle andre.

Jo tidligere efter sammenfaldet du får den rette vejledning, jo bedre er chancerne for, at du bliver smertefri og kommer tilbage til det liv, du plejer at leve.

Hvis der går lang tid, før det bliver konstateret, at du har haft et sammenfald – og dermed lang tid, før du bliver vejledt korrekt – går der også længere tid, før du bliver smertefri og kommer tilbage på dit vanlige aktivitetsniveau.

Nogle patienter får kroniske smerter eller bliver ved med at have en træthed i ryggen, særligt i forbindelse med stående aktiviteter. Hvis træning, vejledning og eventuel behandling ikke har den ønskede effekt, kan det for nogle være en hjælp at få en aktiv rygbandage.

Træningsøvelser til dig med sammenfald

Herunder er beskrevet nogle lette, smertelindrende øvelser, som alle ifølge Lene Lebech må lave de første måneder, efter de har fået sammenfald. Øvelserne må laves så ofte, du vil – så længe det føles rart for dig.

Øvelse 1

Stil dig med ryggen mod en væg. Rul et håndklæde og placer det langs med rygsøjlen op mod væggen. Træk skuldrene roligt tilbage, så dine skulderblade samles omkring håndklædet. Gentag øvelsen 3-10 gange.

Øvelse 2

Sæt dig på en stol, så du sidder godt og stabilt. Ret dig op uden at overstrække ryggen. Før dine arme bagud i forhold til kroppen, over hovedet, ud til siderne og ned forbi hoften. Gentag øvelsen 3-10 gange.

Øvelse 3

Sæt dig på en stol. Ret dig op uden at overstrække ryggen. Læg dine arme over kors over brystet. Roter ganske let fra side til side, og lad gerne dit hoved dreje med. Gentag øvelsen 3-10 gange.

Du må ikke bøje dig forover

Det er vigtigt, at du ikke bøjer dig forover i de 6-12 uger, bruddet heler. Når du bøjer ryggen, presser du nemlig på den hvirvel, der er faldet sammen, og det er ikke hensigtsmæssigt i helingsfasen.

Tunge rengøringsopgaver som støvsugning og gulvvask kan være uhensigtsmæssigt i helingsfasen, men du må gerne lave lette opgaver som at tømme opvaskemaskinen, rense toilettet og tørre lidt støv af. Del gerne opgaverne op i mindre bidder. Har du brug for at bøje dig forover, skal du bøje i hofteleddet med ret ryg.

På lang sigt kan en fysioterapeut med viden om knogleskørhed vejlede dig om, hvad du kan og må.