Du kan lave dit testamente på flere måder, når du vælger at betænke Osteoporoseforeningen i dit testamente. Men vi anbefaler, at du får juridisk hjælp, så du er sikker på, at testamentet bliver udformet korrekt, og at dine ønsker kan føres ud i livet.
Få hjælp af en advokat
Har du ikke en advokat i forvejen, kan du finde en advokat gennem Det Gode Testamente, som Osteoporoseforeningen er en del af.
En advokat kan rådgive dig om dine muligheder og hjælpe med at sikre, at testamentet passer til din familie, økonomi og ønsker.
Husk at Osteoporoseforeningen kan dække dine udgifterne til advokat og oprettelse af testamente op til 5.000 kr., hvis du vælger at betænke foreningen i dit testamente.
Opret testamente online
Du kan også oprette testamente online via en juridisk platform. Osteoporoseforeningen samarbejder med Dokumenter.dk og Legaldesk, hvor du bliver guidet gennem de spørgsmål, der er relevante, når du opretter testamente – ligesom de spørgsmål, du ville blive stillet ved et fysisk møde hos en advokat.
Begge platforme gør det muligt, trygt og sikkert at oprette dit testamente online i et enkelt og brugervenligt flow.
Når du opretter testamentet, kan du vælge Osteoporoseforeningen som arving.
- Dokumenter.dk er en juridisk platform for mere end 290+ digitale dokumenter. Her har du mulighed for at lave testamenter, fremtidsfuldmagter, gavebrev, arveforskud og meget mere online. De juridiske dokumenter på Dokumenter.dk er udarbejdet af advokater. Få 20 % rabat, hvis du betænker Osteoporoseforeningen.
- Legaldesk.dk tilbyder gratis oprettelse af testamente, når du vælger at donere til Osteoporoseforeningen. Testamentet bliver automatisk gratis, når du har valgt Osteoporoseforeningen som arving. Legaldesk.dk kan også hjælpe dig med at lave fremtidsfuldmagter, gavebrev, arveforskud og meget mere.
Dokumenter.dk
På Dokumenter.dk kan du bruge rabatkoden testamente20 og få 20 % rabat på testamentet, hvis du betænker Osteoporoseforeningen.
Legaldesk.dk
Hos Legaldesk.dk kan du oprette testamentet gratis, når du vælger Osteoporoseforeningen som arvsmodtager.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive vores direktør Camilla Nissen Toftdal, hvis du har spørgsmål om at testamentere til foreningen og foreningens arbejde. Vi kan også hjælpe dig med at finde en advokat til juridiske spørgsmål. Gennem vores medlemskab i Det Gode Testamente kan du få gratis juridisk rådgivning.
Camilla kan også informere dig om, hvordan du får et tilskud op til 5.000 kr. til testamenteoprettelse, hvis du betænker Osteoporoseforeningen hele eller dele af din arv.
Det er helt uforpligtende – og vi hjælper dig gerne videre.
Osteoporoseforeningen er en del af Det Gode Testamente
Vi er en del af fællesskabet i Det Gode Testamente – et landsdækkende samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, der gør det nemt og trygt at betænke en god sag i sit testamente.
Samarbejdet giver dig mulighed for at få gratis og uvildig rådgivning om arv og testamente af Det Gode Testamentes advokater. Du kan også få dækket dine omkostninger i forbindelse med oprettelse af dit testamente.
Via nedenstående links, kan du læse mere om samarbejdet, få rådgivning eller finde en advokat via Det Gode Testamentes hjemmeside.



