Bliv klogere på arv og testamente
Et testamente handler først og fremmest om at sikre, at din arv går til dem eller det, du selv ønsker. Hvis du ikke skriver testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver dig. Her får du et enkelt overblik over dine muligheder, og hvad du skal tage stilling til.
Hvorfor skrive testamente?
Mange kan have glæde af et testamente, fordi nutidens familier ofte ser anderledes ud end det, arveloven tager højde for. Men den vigtigste beslutning er ikke juridisk, men personlig: Hvem og hvad vil du gerne efterlade noget til – og hvordan ønsker du, at din arv skal gøre gavn?
Hvis du vil sikre, at din arv fordeles efter dine egne ønsker og ikke kun efter arveloven, kan et testamente give ro, fordi du aktivt tager stilling til:
• Hvem der skal arve dig
• Hvordan arven skal fordeles
• Om en del af arven skal gå til en god sag
• Om særlige personer, relationer eller ønsker skal sikres
Hvornår er det særligt relevant at skrive et testamente?
Det kan være relevant at skrive eller opdatere testamente ved større livsbegivenheder eller ændringer i familie og økonomi. Det gælder f.eks. ved:
• Ægteskab eller skilsmisse
• Børn eller ændrede familieforhold
• Alderdom eller alvorlig sygdom
• Fast ejendom, større formue eller gæld
• Ønske om at betænke velgørenhed
I nedenstående arveguide gennemgår Det Gode Testamente mere dybdegående, hvad det er for nogle forhold, du skal tage stilling til, når du vælger at skrive testamente.
Download arveguide gratis
Få en gratis og overskuelig guide fra Det Gode Testamente, som giver dig indblik i de generelle arveregler, de praktiske forhold omkring dét at skrive testamente samt muligheden for at testamentere til velgørenhed.

Klar til at oprette testamente?
Når du er klar til at oprette dit testamente, kan det gøres på flere måder.

Betænk knoglesagen
Se hvordan du kan betænke Osteoporoseforeningen i dit testamente.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive vores direktør Camilla Nissen Toftdal, hvis du har spørgsmål om at testamentere til foreningen og foreningens arbejde. Vi kan også hjælpe dig med at finde en advokat til juridiske spørgsmål. Gennem vores medlemskab i Det Gode Testamente kan du få gratis juridisk rådgivning.
Camilla kan også informere dig om, hvordan du får et tilskud op til 5.000 kr. til testamenteoprettelse, hvis du betænker Osteoporoseforeningen hele eller dele af din arv.
Det er helt uforpligtende – og vi hjælper dig gerne videre.
Osteoporoseforeningen er en del af Det Gode Testamente
Vi er en del af fællesskabet i Det Gode Testamente – et landsdækkende samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, der gør det nemt og trygt at betænke en god sag i sit testamente.
Samarbejdet giver dig mulighed for at få gratis og uvildig rådgivning om arv og testamente af Det Gode Testamentes advokater. Du kan også få dækket dine omkostninger i forbindelse med oprettelse af dit testamente.
Via nedenstående links, kan du læse mere om samarbejdet, få rådgivning eller finde en advokat via Det Gode Testamentes hjemmeside.



