Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Vi søger nye kolleger

Vil du være med til at engagere og fastholde flere danskere i Osteoporoseforeningens arbejde for sunde knogler hele livet. Foreningen er i vækst, og vi har ambitioner om langt større synlighed og gennemslagskraft. Er du motiveret for at arbejde inden for NGO-området, så kig på vores ledige stillinger i menuen til venstre.

 

Vi søger lige nu en kommunikationsmedarbejder med stærke digitale og visuelle kompetencer: Find stillingen her 

 

Vi søger praktikanter

Vi er hele tiden på udkig efter dygtige studerende, som har lyst til at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for kommunikation, presse og digital marketing. Vi søger løbende og til hvert semester, så send gerne din ansøgning i god tid. Se vores opslag i menuen til venstre

 

Skriv til os!

Uopfordrede ansøgninger tager vi meget gerne imod. Send dem til os på info@osteoporose.dk og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

 

 

 

Osteoporoseforeningen som arbejdsplads

Læs hvordan medarbejderne beskriver deres arbejde og arbejdsplads i nedenstående citater:

 

”Jeg er rigtig glad for at arbejde i foreningen, blandt andet fordi jeg har nogle spændende opgaver, fleksibilitet og kollegaer, som jeg både kan sparre og grine sammen med. Jeg har også stor indflydelse på, hvordan jeg løser mine arbejdsopgaver. Det, synes jeg, er meget motiverende.”

 

“Vi har en meget dejlig arbejdsplads med en meget åben kultur. Vi prøver hele tiden at skabe den bedst mulige dag for os selv og hinanden. Vores nyeste ideer er gående møder og lidt træning/udstræk i frokostpausen for dem, der har lyst”

 

”På Osteoporoseforeningens kontor er vi et stærkt hold, fordi vi kan så meget forskelligt indenfor hvert vores område, og fordi vi hjælper hinanden på tværs, altid med god støtte fra ledelsen. Og så er der et KÆMPE hold af frivillige, vi laver forening med. Det er er fedt at være en del af!”

 

“Mit arbejde er fagligt udfordrende, og mine opgaver spænder bredt, fordi vi er en lille organisation. Fra strategi til eksekvering. Vi har hver vores ansvarsområder, men bruger hinanden til sparring og samarbejde. Det er spændende at bidrage til at sætte en så vigtig sag på dagsordenen. Det er samtidig en sag med både alvor og håb – for det kan være meget alvorligt at have osteoporose, men samtidig er der rigtig meget, man selv kan gøre.”

 

”Det er dejligt at gå hjem fra arbejde med følelsen af at have hjulpet vores medlemmer med at afklare deres spørgsmål.”

 

”Her er højt til loftet og meget fleksibilitet. Det gør det muligt at tilrettelægge en arbejdsuge, der passer perfekt ind i mit hverdagsliv”

 

”Her kender vi hinanden personligt og fagligt. Det giver et rigtig godt arbejdsmiljø med plads til både grin og faglig sparring”

 

”Jeg har en dejlig arbejdsplads med gode kolleger og en lige så god leder”

 

”Jeg sætter pris på de gode relationer, vi har på sekretariatet: Hér er der plads og tid til at løse opgaver – alene og i samarbejde og med fokus på at give konstruktiv feedback og anerkendelse, både fra kolleger og fra ledelsen. Det værdsætter jeg meget højt for det giver mulighed for at jeg kan udvikle mig i trygge rammer. Og jeg føler, at det arbejde, jeg leverer, bliver bedre med disse vilkår.”

 

Opdateret d. 12. maj 2025