Osteoporose er en sygdom, der ikke kun rammer i alderdommen. Den kan også opstå tidligere i livet, især hvis der er flere risikofaktorer såsom arvelig disposition, tidlig overgangsalder, undervægt, rygning med flere. Uanset om man er ung eller ældre, er formålet med osteoporosebehandlingen det samme: at styrke knoglerne så brud forebygges. Men behovene og mulighederne for behandling kan ændre sig gennem livet.
I takt med ny viden og opdaterede behandlingsvejledninger er der i dag mere fokus på, at behandlingen af osteoporose skal tilpasses den enkelte – både i forhold til livsstilændringer, valg af medicin og varighed af medicinsk behandling
Behandlingen i dag – med fokus på knogleopbygning
De nyeste danske behandlingsvejledninger anbefaler, at patienter med svær osteoporose med knoglebrud starter med knogleopbyggende behandling. Denne tilgang har vist at give den største effekt både på øgning af knoglemasse og reduktion af brudrisiko.
I 2020 godkendte Medicinrådet lægemidlet Evenity (romosozumab) til kvinder efter overgangsalderen med svær osteoporose. Det vil sige kvinder med en T-score under -2.5 i lænderyg eller hofte OG et lavenergibrud i hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle inden for de seneste tre år. Evenity gives som månedlige indsprøjtninger i lår eller mave i 12 måneder og virker både ved at hæmme den naturlige knoglenedbrydning og samtidig opbygge nyt knoglevæv. Efter et års behandling kan ses en stigning i knoglemasse på helt op til 12% i ryggen og 5% i hoften samt reduktion i risikoen for knoglebrud på op imod 70%.
Tilsvarende er et andet knogleopbyggende lægemiddel PTH1-34 (Teriparatid – Forsteo/Movymia/Sondelbay/Terrosa/Tetridar) kun godkendt til patienter med svær osteoporose og rygsammenfald. PTH1-34 den aktive del af det hormon, vi selv danner i vores biskjoldbruskkirtel som styrer vores kalk- og knoglestofskifte. PTH1-34 stimulerer de knogleopbyggende celler til at danne knoglevæv. Behandlingen tages dagligt som en indsprøjtning i underhuden i 24 måneder, hvilket giver en stigning i knoglemasse på 13% i ryggen og 3% i hoften samt en reduktion af brudrisiko på 50-60%.
Studier har vist, at både Evenity og PTH1-34 fører til en større stigning i knoglemasse efter 12 måneder sammenlignet med knoglestyrkende behandlinger som for eksempel Alendronat, der øger knoglemineralindholdet med 4% i ryggen og 2% i hoften.
Derudover gælder for begge lægemidler, at når behandlingen er færdig, så skal den efterfølges af en anden behandling, der forhindrer knoglenedbrydning – ellers går den opnåede knoglemasse hurtigt tabt.
Behandlingspause – hvornår giver det mening?
Modsat mange andre kroniske sygdomme, er det ikke altid nødvendigt med livslang medicinsk behandling for osteoporose. Lægemidlerne Alendronat (tages ugentligt som tablet) og Aclasta (årlig indsprøjtning på hospital) er såkaldte bisfosfonater, som binder sig til knoglevævet og frigives langsomt over tid. Det betyder, at medicinen kan have effekt i flere år – selv under en behandlingspause.
En behandlingspause kan overvejes hos nogle patienter, men kun når særlige betingelser er opfyldt. Ved behandling med Alendronat i mindst 5 år eller Aclasta i 3 år, kan pause komme på tale, hvis:
- Der ikke er forekommet nye knoglebrud under behandlingen
- En DXA-skanning viser at T-score i hoften er over -2.5
En behandlingspause skal dog følges tæt, da ikke alle kan holde pause uden igen at tabe knoglemineralindhold. Mange patienter vil med tiden have behov for at genoptage behandlingen. For patienter med nylige hoftebrud eller rygsammenfald eller med fortsat meget lav knoglemasse, vil det være bedst at fortsætte behandlingen uden pause. Derudover skal der også tage højde for bivirkninger, anden medicin og eventuelle sygdomme.
Behandlingspause med lægemidlet Prolia (denosumab) er som udgangspunkt ikke en mulighed. Hvis behandling med Prolia stoppes ses et hurtigt tab af den knoglemasse, som er opbygget under behandlingen samt en øget risiko for knoglebrud. I særlige tilfælde kan Prolia skiftes til behandling med Aclasta, som det på sigt er muligt at holde pause med. Det kræver imidlertid et længerevarende behandlingsforløb på sygehus med hyppige kontroller.
Vigtigt: Stop aldrig selv behandling for osteoporose – det kræver en individuel vurdering med den behandlingsansvarlige læge.
Osteoporose kræver individuel plan – gennem hele livet
Osteoporose er en kronisk sygdom, som følger én hele livet. Selvom sygdommen er symptomfattig, er det vigtigt at huske, at osteoporose kræver løbende opmærksomhed og en vedvarende indsats for at bevare stærke og sunde knogler.
Heldigvis er der i dag flere effektive behandlingsmuligheder, og især de knogleopbyggende behandling har vist sig at give markante forbedringer hos patienter med svær osteoporose. Fremtiden ser lys ud – med stigende fokus på tidlig opsporing, behandling tilpasset den enkelte og nye medicinske fremskridt.
Behandlingen bør altid tilpasses den enkelte – ud fra sygdommens sværhedsgrad, livssituation, helbred og individuelle behov. For nogle vil det betyde en længerevarende medicinsk behandling, mens det for andre kan være en behandlingspause med tæt opfølgning. Med en målrettet og personlig indsats kan man i dag leve godt med osteoporose – og samtidig reducere risikoen for brud, både nu og på længere sigt.
Behandlingsforløb eks.:
|
Som nævnt bør behandlingen tilpasses den enkelte og nogle gange vælges en anden behandlingsstrategi pga bivirkninger, eller andre sygdomme eller behandlinger, der for eksempel vanskeliggør indtagelse af en tablet, eller hvis der er kontraindikationer for en given behandling. Uanset hvilken behandlingsstrategi, der vælges, bør effekten af denne kontrolleres med DXA første gang efter to års behandling og derefter hvert tre. år. Desuden bør knoglevenlig livsstil tilstræbes, det vil sige indtagelse af ca. 1000 mg calcium og 20-40 mikrogram vitamin D3 dagligt, regelmæssig fysisk aktivitet, rygeophør og indtagelse af alkohol, der ikke overstiger Sundhedsstyrelsens anbefalinger (max en genstand per dag for kvinder og max to genstande per dag for mænd).