Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Foredrag

Foredrag med fysioterapeut, åndedrætsterapeut og sundhedscoach John Mortensen

Man ser ofte hos mennesker med kroniske sygdomme, at stress, frygt, træthed og mangel på kontrol over deres sygdom kan have en stor indvirkning på livskvaliteten.

Igennem sit arbejde har John Mortensen fundet, at meditation og vejrtrækningsøvelser er effektive redskaber til at håndtere netop disse udfordringer.

John Mortensen har udviklet et foredrag specielt rettet mod mennesker med kroniske sygdomme, der giver deltagerne konkrete, lette og praktiske redskaber, som de kan bruge i deres daglige liv for at øge deres velvære og håndtere de udfordringer, sygdommene medfører.

Foredraget vil omfatte:

  • En gennemgang af, hvordan meditation og vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og forbedre livskvaliteten.
  • Praktiske øvelser, hvor deltagerne kan afprøve teknikkerne og opleve effekten på egen krop.
  • Dialog og erfaringsudveksling, hvor deltagerne får mulighed for at dele deres erfaringer og stille spørgsmål.

Formålet er at skabe et trygt og åbent rum, hvor deltagerne får både viden og oplever, hvordan meditation og vejrtrækningsøvelser kan være med til at gøre en positiv forskel i deres dagligdag.

 

Dagens program

16.00: Velkomst

16.15: Foredrag med fysioterapeut John Mortensen

17.00 - 17.15: Pause med sandwich og vand

17.45: Spørgsmål og tak for i dag

 

Praktisk om dagen

Du finder gode parkeringsmuligheder på adressen.

 

Hvem
Alle
Lokalafdeling
Tidspunkt
Torsdag den 9. april 2026
kl. 16.00 - 18.00
Pris for medlemmer
DKK 70,00
Pris for ikke-medlemmer
DKK 100,00
Sted
Kikko
Vendsysselvej 9
4800 Nykøbing Falster
Tilmeldingsfrist
Torsdag den 26. marts 2026
Tilmelding
Tilmelding via link: https://st.nemtilmeld.dk/26/ Ved spørgsmål, kontakt da Jane på tel. 2565 6242