Bliv frivillig i Osteoporoseforeningen
Som frivillig i Osteoporoseforeningen gør du en stor forskel for mennesker med osteoporose, og du er med til at skabe opmærksomhed om sagen.
Har du lyst til at være med?
Osteoporose rammer mænd og kvinder og 700.000 danskere lever sygdommen. I Osteoporoseforeningen er vi over 200 frivillige, der arbejder for vores vision om, at flest mulige bevarer sunde knogler livet igennem, og du kan blive en del af fællesskabet!
Læs her om vores vision og mission
Hvad laver de frivillig i Osteoporoseforeningen?
Indsatsen som frivillig afhænger af, hvad du har lyst til. Der er masser af opgaver at tage fat på, og det kan være, at du har erfaring med et specifikt område, som du gerne vil bidrage indenfor. Mulighederne er mange. Jo flere vi er om opgaverne, jo sjovere er det, og des flere initiativer kan vi stable på benene.
Du kan engagere dig på flere måder:
Frivillig i din lokalafdeling, der driver foreningens lokale indsatser. Du kan blive en del af en lokalbestyrelse eller være tilknyttet afdelingen som frivillig i dit eget lokalområde.
Har du lyst til at bidrage eller måske en helt konkret idé til aktiviteter lokalt, så ræk ud til din lokale bestyrelse.
Find kontaktoplysninger til din lokalafdeling
Klik her og se hvad lokalafdelingerne søger lige nu
Frivillig i foreningens landsdækkende indsatser, hvor du kan være tilknyttet i et interessefællesskab med andre frivillige om et fælles tema.
Læs om projekterne i menuen til venstre eller læs om vores nyeste projekter her:
Bliv erfaringsdeler for mennesker med osteoporose
Bliv digital ambassadør for Osteoporoseforeningen
Hvem kan være frivillig?
Alle kan blive frivillige i Osteoporoseforeningen, uanset alder, køn, etnicitet og politisk eller religiøst tilhørsforhold. Du behøver heller ikke have osteoporose. Er du ikke medlem af foreningen, kan du sagtens blive frivillig alligevel, men ønsker du at arbejde i den lokale bestyrelse, skal du være medlem.
Vi bygger den frivillige indsats ud fra fire principper:
- Der skal være flere typer af fællesskaber at engagere sig i
- Fællesskaberne skal være åbne og med plads til forskellighed
- Det skal være nemt at engagere sig, og det kan være kortvarigt eller langvarigt
- Vi skal være nysgerrige og handle på udviklingen i samfundet
Kort sagt er der mange muligheder, og vi vil altid gerne høre fra dig!
Kontakt vores frivilligkoordinator
Har du ideer eller spørgsmål til frivilligheden i Osteoporoseforeningen eller ideer til projekter, så kontakt frivilligkoordinator Johanne Bruntse på jbb@osteoporose.dk eller tlf. 52106168.



