Sådan kan frygten for smerter øge dine smerter

Af: Sönke Bohlmann
Foto: Privatfoto

Den smerte, du forventer at få under en aktivitet eller behandling, påvirker, hvor meget det faktisk kommer til at gøre ondt. Der findes heldigvis mange måder at mindske smerter på – ikke kun smertestillende medicin og træning.

Mange faktorer kan påvirke, hvordan vi oplever smerte – og én af de vigtigste er vores forventninger. Tror du, at en behandling vil hjælpe – eller at den vil gøre ondt? Din forventning kan faktisk ændre, hvordan du kommer til at have det.

Forskning viser for eksempel, at morfin, et stærkt smertestillende middel, kun virker halvt så godt, hvis patienterne ikke ved, at de får det. Hvis de derimod informeres om, at de modtager stærkt smertelindrende medicin, kan forventningen alene gøre effekten både hurtigere og stærkere.

Dine egne erfaringer og forventninger betyder derfor meget. Følelsen af at have en behandler, du stoler på, én der ser og hører dig og tilbyder en meningsgivende behandling, styrker dine positive forventninger og øger dermed chancen for, at behandlingen hjælper.

Modsat kan negative forventninger, bekymringer og skræmmehistorier forstærke smerter. Hvis du går ind i en behandling med frygt for, at noget bliver værre, øger du faktisk risikoen for, at det sker. I et andet forsøg fik en gruppe patienter morfin efter en operation. Men i stedet for at få at vide, at de fik smertestillende, blev de fortalt, at medicinen kunne gøre smerterne værre. Resultatet var, at morfinen ikke virkede – og smerterne blev ikke lindret.

Jo større forventning, jo stærkere effekt

Vores forventninger afhænger også af, hvilken behandling vi får. Vi forventer typisk mere af en operation end af en sprøjte – og mere af en sprøjte end af en pille. Og forskningen viser, at vores forventninger til en behandling spiller en stor rolle for resultatet. En gennemgang af studier har vist, at kun omkring 13 % af den smertelindring, folk oplever efter en smerte-relateret operation, kan forklares af selve indgrebet. Ligeledes vurderes det, at 78 % af bivirkningerne ved medicin ikke kan forklares ud fra stoffets virkning. Resten hænger sammen med en række andre faktorer som for eksempel vores forventninger – både til at få det bedre og til at få det værre.

Når bekymringer påvirker livet med knogleskørhed

Optimisme er en god ven at have med på vejen. Den kan hjælpe dig til at få mere ud af din behandling eller træning. Negative forventninger derimod, kan fastholde dig i bekymringer og gøre det sværere at slippe af med smerterne.

Det er helt forståeligt at være bekymret, når du har knogleskørhed. Måske har du tidligere haft dårlige oplevelser, eller du har hørt skræmmehistorier og frygter, at det samme vil ske for dig.. Det kan skabe mistillid til kroppen og en frygt for, at noget går i stykker.

Selv når hensigten er at skabe tryghed, kan information om træning og sikkerhed nogle gange komme til at overdøve behovet for, at bekymringen først bliver mødt og anerkendt. I stedet kan det vække usikkerhed og gøre frygten større. Du begynder måske at fokusere endnu mere på risikoen for, at noget går galt – og dermed øges dine forventninger til smerte eller forværring.

Når frygten får overtaget, bliver mange mere inaktive. Over tid kan kroppen miste styrke og udholdenhed, smerterne kan føles mere intense, og de kan fortsætte, selvom skaden er helet og vævet igen er robust. Det kan starte en ond spiral, hvor smerterne påvirker både humør, søvn og glæden ved hverdagen.

Hvad kan du gøre ved det?

Det første skridt er at forstå smerterne. Smerter er som udgangspunkt sjældent et tegn på skade, men kroppens signal om at ville beskytte dig. Traumatiske erfaringer og negative forventninger kan øge nervesystemets følsomhed og føre til et overbeskyttende smertesystem.

Forestil dig en brandalarm, der går i gang, bare du tænder et stearinlys. Et så følsomt system gør det svært at komme i gang med genoptræningen og vende tilbage til en normal hverdag.

Den gode nyhed er, at du ofte kan skrue ned for brandalarmen igen. Nervesystemet kan genfinde sin oprindelige balance, når du gradvist genvinder tryghed i bevægelse og aktivitet.

Skru langsomt op

Der findes mange måder at styrke kroppen på – og lige så mange måder at skrue ned for brandalarmen. Du kan for eksempel fokusere på en aktivitet, der giver værdi for dig, og som du gerne vil blive bedre til. Start med at udføre den i et tempo og en belastning, hvor du føler dig tryg. Aktiviteten behøver ikke være smertefri, men smerterne bør falde tilbage til udgangspunktet efter et kort hvil.

Skru op for kontinuiteten, før du skruer op for intensiteten. Det vil sige: Prioritér i starten at lave aktiviteten oftere – ikke hårdere. Vent med at gøre det hårdere, til der er gået nogle dage eller uger. Det er vigtigt, at det sker i dit tempo, og at du føler dig tryg undervejs.

Kort sagt: Du kan gøre meget for at mindske frygt og skabe mere tryghed i kroppen. Og når du føler dig mere tryg, er der gode muligheder for at reducere dine smerter og få mere overskud i din hverdag.