Af Overlæge Jens-Erik Beck Jensen
Overlæge Jens-Erik Beck Jensen bidrager til debatten om knogleskørhed og vægttab. Han understreger vigtigheden af at sørge for at få tilstrækkelig vægtbærende træning under vægttab.
I den vestlige del af verdenen er vægten kun gået op de seneste mange år, og specielt er vægten øget de seneste 20 år. I Danmark er nu mere end halvdelen af befolkningen overvægtig, mens 2 ud af 10 er svært overvægtige. Klassificeringen baserer sig på BMI, body mass index, som er vægten divideret med højden 2 gange. Vejer man for eksempel 68 kg og er 170 cm høj, vil man have et BMI på 23,5, hvilket er normalt. Normalgrænsen for BMI går fra 18 til 25, overvægt fra 25-30 og svær overvægt eller fedme grad 1 starter ved BMI over 30. Er BMI over 30, vil der hos 70 % opstå fedmerelaterede sygdomme som forhøjet blodtryk, for meget fedt i blodet og type 2-diabetes.
Medicin mod overvægt
Når så mange er overvægtige, har der været efterspurgt medicin, der kunne sænke BMI. Flere medicinalvirksomheder har således udviklet medicin, der kan begrænse fødevareindtagelsen, hvilket er den mest effektive måde at tabe sig på. De baserer sig på tarmhormoner, som normalt er med til at regulere vores kostindtag, de såkaldt inkretinhormoner primært GLP-1 og GIP. De medicinsk fremstillede hormoner skal indtages som injektion under huden eller i tabletform. Hormonerne påvirker to centre i hjernen, sultcentret, som hæmmes, og mæthedscentret, som stimuleres. Resultatet er reduceret fødeindtagelse og vægttab.
Men hvad med knoglerne?
Knoglerne er opbygget og tilpasset på en sådan måde, at hos raske personer er knoglemassen og dermed knoglestyrken stærkt forbundet med kropsvægten. I knoglerne findes små kanaler, hvor der vedvarende er en gennemstrømning. Dette flow giver signal til at holde knoglerne ved lige. Øges flowet, er det et signal til, at knoglerne skal opbygges. Mindskes flowet derimod, måske på grund af sygdom, vil de regulerende hormoner i knoglerne arbejde for at reducere knoglemassen. Kropsvægten er helt afgørende for flowet. Det er også derfor, at man altid opfordrer til vægtbelastende træning, da det øger flowet mest.
Taber man sig i vægt, vil der opstå en ny balance med ændret flow. Gør man ikke noget for at opretholde flowet, vil det betyde, at man taber knoglemasse. Mange overvægtige har høj knoglemasse og kan godt tåle at tabe knoglemasse, men er vægttabet meget stort, opstår der risiko for, at knoglerne bliver svage, og det øger risikoen for brud.
Nye studier
Der er nu flere studier der har vist, at hvis man øger den fysiske belastning samtidig med, at man taber sig, så kan man bevare knoglemassen og under alle omstændigheder begrænse det vægtrelaterede knogletab. Det ser ikke ud til, at inkretinhormonerne i sig selv giver dårligere knogler. Faktisk tyder forskningen på det modsatte, nemlig at knoglerne bliver stærkere, når inkretinhormonerne øges. Men når vægten falder, trækker det den anden vej, og denne urgamle tilpasningsmekanisme er svær at ændre.
Reducerer man sit fødeindtag, er det vigtigt fortsat at fokusere på knoglerne i den kost, man indtager. Man skal sikre sig tilstrækkeligt med protein, kalk og D-vitamin, så man ikke af mangel på disse elementer udvikler dårligere knogler.