Åben rådgivning: Denosumab – knoglestyrkende behandling
13. April fra 17-18
I denne åbne rådgivning er emnet den knoglestyrkende behandling Denosumab (også kendt som fx Prolia eller Junod).
Størstedelen af patienter med knogleskørhed i medicinsk behandling får knoglestyrkende medicin af typen bisfosfosfonat (kendt som fx Alendronat og Aclasta). VI har tidligere afholdt åben rådgivning om Alendronat, og nu er turen kommet til det sidste af de tre præparater – nemlig Denosumab/Prolia.
Vi modtager ofte henvendelser fra medlemmer, der enten har hørt om medicinen og er i tvivl om, hvorfor de ikke er blevet tilbudt den eller fra medlemmer, der har fået den tilbudt og er i tvivl om, om det er den rigtige medicin for dem. For hvordan er det nu med Prolia? Hvor ofte og hvor skal man stikkes? Hvorfor skal man fortsætte behandlingen livslangt? Og hvad sker der så, hvis man oplever bivirkninger – kan man så ikke stoppe igen?
Dét og meget mere vil du som medlem af Osteoporoseforeningen kunne få svar på i denne åbne rådgivning, hvor overlæge Torben Harsløf fra Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital vil lave et kort oplæg om Denosumab. Efterfølgende svarer Torben på spørgsmål fra deltagerne.
Du vil bl.a. blive klogere på:
- Hvordan virker Denosumab?
- Hvem er den typiske målgruppe for medicinen?
- Hvilke bivirkninger er de hyppigste?
- Hvorfor skal den tages livslangt?
Du kan stille spørgsmål ved tilmelding til arrangementet eller undervejs i chatten.
Om oplægsholderen
Torben Harsløf er speciallæge i endokrinologi og arbejder til daglig som overlæge på Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital. Torben arbejder til dagligt med udredning og behandling af knogleskørhed, ligesom han også er at finde ved telefonen i lægerådgivningen i Osteoporoseforeningen. Torben forsker og underviser desuden i knogleskørhed og calciummetabolisme.
Program for webinaret:
- Velkomst
- Kort oplæg fra overlæge Torben Harsløf
- Spørgsmål fra tilmelding og chat
- Afrunding
Platform: Teams webinar
Praktisk:
Åben Rådgivning er et medlemstilbud, og det er således kun muligt for medlemmer af Osteoporoseforeningen at deltage. Der er max 1000 pladser til dette event.
På dagen vil du modtage en mail med et link til Åben Rådgivning, hvis du har tilmeldt dig.
Efter deltagelse vil du modtage en mail med et link til evaluering af rådgivningen.
Kan du ikke deltage på dagen?
Er du forhindret i at deltage på dagen, kan du gense webinaret senere, da alle tilmeldte får tilsendt et link. Det vil også blive lagt op på Osteoporoseforeningens medlemsside.




