Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Webinar

Denne åbne rådgivning er særligt henvendt til dig, der har fået stillet diagnosen knogleskørhed inden for det seneste år.

Vi modtager ofte henvendelser i vores rådgivning fra personer, der har fået svar på deres DXA-scanning med beskeden om, at de har knogleskørhed. Det er langt fra alle, der er forberedte på at få den besked – og mange oplever derfor at stå tilbage med en følelse af at være overvældet og forvirret og savner svar på, hvordan det mon vil påvirke deres hverdag og liv generelt.

Derfor har vi lavet denne åbne rådgivning ”Knogleskørhed – hva’ nu?” til dig, der er medlem af Osteoporoseforeningen og har brug for at blive klogere på, hvad det egentlig er for en diagnose, du har fået. For hvad skal der egentlig ske nu? Hvad betyder T-score? Bør du være bange for at brække dine knogler ved den mindste forkerte bevægelse? Og hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Denne åbne rådgivning er også henvendt til dig, der måske ikke helt ved, hvad du har brug for at vide, men gerne vil høre, hvad andre i en lignende situation gerne vil vide.

Vi har inviteret læge Anne Sophie Sølling fra Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital, til at holde et kort oplæg om dét, der kan være rart at vide, når man er ny med knogleskørhed. Efterfølgende svarer Anne Sophie på spørgsmål fra deltagerne.

Du vil bl.a. blive klogere på:

  • Hvad er knogleskørhed?
  • Hvor ofte bør jeg scannes?
  • Hvad skal jeg nu gøre?

Du kan stille spørgsmål ved tilmelding til arrangementet eller undervejs i chatten.

Om oplægsholderen

Anne Sophie Sølling arbejder til dagligt på afdelingen for Hormon- og Knoglesygdomme på Skejby Universitetshospital, hvor hun er under uddannelsen til speciallæge. Anne Sophie har arbejdet med knogleskørhed i mange år.

Program for webinaret:

  1. Velkomst
  2. Kort oplæg fra læge Anne Sophie Sølling
  3. Spørgsmål fra tilmelding og chat
  4. Afrunding

Platform: Teams webinar

Praktisk:

Denne Åben Rådgivning er åben for alle. Der er max 1000 pladser til dette event.

Arrangementet forgår online, og på dagen vil du modtage en mail med et link til Åben Rådgivning, hvis du har tilmeldt dig.

Efter deltagelse vil du modtage en mail med et link til evaluering af rådgivningen.

Kan du ikke deltage på dagen?

Er du forhindret i at deltage på dagen, kan du gense webinaret, når det passer for dig. Det vil også blive lagt op på Osteoporoseforeningens medlemsside.

Hvem
Alle
Lokalafdeling
Arrangementet er landsdækkende.
Tidspunkt
Torsdag den 26. marts 2026
kl. 17.00 - 18.00
Pris for medlemmer
Gratis
Pris for ikke-medlemmer
Gratis
Sted
ONLINE via Teams
0000 Online
Tilmeldingsfrist
Onsdag den 25. marts 2026
Tilmelding
Er du medlem, kan du tilmelde dig eventet på Geckobooking lige her.