Læge Anne Sophie Sølling møder hver dag patienter i forskellige faser af livet. Tanker om arvelighed, fremtiden og livslang behandling fylder hos mange.
“En del patienter kommer med en historie om, at deres mor var meget krumrygget. De ved, at der er knogleskørhed i familien og har derfor været forberedt på, at det også kunne ramme dem. De bliver ofte meget lettede, når jeg fortæller, at der er sket store fremskridt med behandlingen, og at man som patient med knogleskørhed i dag har rigtige gode fremtidsudsigter,” siger læge Anne Sophie Sølling fra Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Omvendt kommer diagnosen ud af det blå for andre patienter, for eksempel dem som er blevet diagnosticeret efter et knoglebrud. De bliver ofte meget chokerede, og for dem fylder dét at få diagnosen meget. Først senere begynder de at se fremad.
Faser med særlig opmærksomhed
I ungdommen bygges knoglerne op, og knoglemassen er størst i 30-års alderen. Herefter begynder det aldersbetingede knogletab, som sker for alle. For kvinder sker et yderligere knogletab i forbindelse med overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen aftager.
”Igennem hele livet skal vi alle sørge for at styrke vores knogler med motion, kalk og D-vitamin. Unge mennesker har også brug for tilskud med D-vitamin,” fortæller Anne Sophie Sølling.
Derudover peger hun på to faser i livet, hvor det er godt at være særligt opmærksom på sine knogler og lige give sine vaner og forebyggelsesindsats et ’servicetjek’:
”Kvinder omkring overgangsalderen bør være særligt opmærksomme på deres knoglesundhed og på kalk, D-vitamin og fysisk aktivitet. Samtidig bør både mænd og kvinder midt i livet overveje egne risikofaktorer: Har jeg haft knoglebrud? Har vi knogleskørhed i nærmeste familie? Ryger jeg, eller får jeg for meget alkohol? Så skal man tage fat i egen læge og få en henvisning til en DXA-scanning. En tidlig indsats kan forebygge alvorlige knoglebrud senere i livet.”
Knogleskørhed udvikler sig langsomt, og i takt med alderen bliver knoglerne mere skrøbelige.
Anne Sophie Sølling er da også imponeret over, hvor meget hendes patienter gør for at forebygge brud.
Forandringer i behandlingen
Behovene og mulighederne for behandling ændrer sig også gennem livet. I takt med ny viden og opdaterede behandlingsvejledninger er der i dag fokus på, at behandlingen af knogleskørhed skal tilpasses den enkelte.
”I dag har vi flere muligheder, og behandlingen af en nydiagnosticeret er mere individuel end tidligere. Vi kigger på patientens brudrisiko, T-score, generelle livsstil og eventuelt andre sygdomme. Vi løfter blikket og ser hele vejen rundt om patienten for at optimere mest muligt og reducere risiko for brud og øge knoglestyrken. Ved svær knogleskørhed med nyligt knoglebrud anvender vi gerne knogleopbyggende behandling som førstevalg,” fortæller Anne Sophie Sølling.
Er behandlingen livslang?
For nye med knogleskørhed fylder spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen er livslang.
”Efter minimum 5 års behandling med Alendronat eller 3 års behandling med Aclasta kan en behandlingspause overvejes hos udvalgte patienter. De må ikke have haft knoglebrud under behandlingen, og T-scoren skal ligge højt. Hos patienter med svær knogleskørhed med nylig hoftebrud eller rygbrud vil en behandlingspause ikke være en mulighed.
Under en pause er det vigtigt at fortsætte kontroller og scanninger. Og hos mange patienter vil det være nødvendigt at genoptage behandling,” fortæller Anne Sophie Sølling.
Tilsvarende gør sig dog ikke gældende for behandling med Prolia, der som udgangspunkt er livslang:
”Hvis behandling med Prolia stoppes, ses et hurtigt knogletab og en øget risiko for knoglebrud. I særlige tilfælde kan Prolia stoppes, men det kræver et længerevarende behandlingsforløb på
sygehuset.”
Anne Sophie Sølling anbefaler, at man taler med sin behandlende læge om mulighederne for pause undervejs i behandlingen. Både ved opstart og løbende, så man som patient hele tiden har et godt overblik over egen behandling, hvilke muligheder der er, og hvad der venter i fremtiden.
Motivationen er størst i starten
I mødet med patienterne har Anne Sophie Sølling fokus på den enkelte patients motivation for at følge behandlingen.
”Motivationen for at passe sin knogleskørhed med både medicin, kalk og træning ændrer sig i løbet af livet for mange. Den er ofte høj lige ved diagnosen, eller hvis man får et brud, men falder for nogle efter noget tid. Her har vi læger en vigtig rolle i at forklare, hvor vigtigt det er at holde fokus på knoglesundhed hele livet,” fortæller Anne Sophie Sølling.
