H.K.H. Prinsesse Benedikte: "Det er vigtigt, at man er åben om sygdommen"
Som protektor for Osteoporoseforeningen følger H.K.H. Prinsesse Benedikte knoglesagen tæt. I en samtale med Knogleliv fortæller Prinsessen om sin personlige forbindelse til sygdommen, forskningens betydning og behovet for større åbenhed.
En sensommerdag i september tager H.K.H. Prinsesse Benedikte imod Knogleliv i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Knogleskørhed er i centrum – en sag, som også har en personlig betydning for Prinsessen. ”Knogleskørhed er det, jeg kalder en af de nye samfundssygdomme. Tidligere talte man om det som noget, der ramte kvinder og mænd, fordi de var blevet gamle og måske ligefrem var faldet sammen, som min egen mor gjorde. Men faktisk talte man ikke rigtig om det,” fortæller Prinsessen.
Prinsessens mor, Dronning Ingrid, havde knogleskørhed, men Prinsesse Benedikte er ikke selv ramt. ”7-9-13. Jeg er heldig, at jeg ikke har det. Min mor havde det, så der skal faktisk lidt held til. Vi prøver jo alle at leve sundt, men sygdommen er arvelig.”
Hvad gør Prinsessen så selv for at passe på sine knogler?
”Jeg holder mig i gang og kommer meget ud. Det er vigtigt for mig. Knogleskørhed er en sag, jeg er optaget af, og derfor tænker jeg også over, hvad jeg selv kan gøre. Jeg oplever samtidig, at mennesker omkring mig er blevet mere åbne om at leve med knogleskørhed.”
En aktiv protektor
Netop den voksende åbenhed om sygdommen har Prinsessen hæftet sig ved. ”Der er sket en stor forandring de seneste år. Tidligere talte man ikke om knogleskørhed. I dag er der større opmærksomhed på sygdommen, og flere tør fortælle om den. Når flere taler om knogleskørhed, bliver der også forsket mere, og nye projekter bliver sat i gang. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at man er åben om sygdommen,” fortæller Prinsessen.
Prinsesse Benedikte har været protektor for Osteoporoseforeningen siden 2018 og har gennem årene engageret sig aktivt i foreningens arbejde. Ved at deltage i en række arrangementer har Hendes Kongelige Højhed været med til at udbrede kendskabet til knogleskørhed og skabe større åbenhed om sygdommen.
I 2025 deltog Prinsessen i foreningens Frivilligtræf, hvor Hendes Kongelige Højhed mødte over 100 frivillige, som til hverdag arbejder med at skabe meningsfulde lokale fællesskaber og arrangementer for mennesker med knogleskørhed. Senere besøgte Prinsessen også den lokale knoglecafé i Sønderborg, Cafe Osteoporosen, hvor de frivillige bød på hjemmelavede, knoglesunde snacks.
”Det er meget spændende at deltage. Alle er meget åbne og imødekommende,” fortæller Prinsessen og fremhæver samtidig fællesskabets betydning for mennesker, der lever med knogleskørhed. ”Jeg tror, det er godt, at man har mulighed for at møde andre i samme situation og tale om sin sygdom på en uformel måde. Man kan smage på knoglesund mad, få hjælp til at træne eller til at lindre smerter. Det betyder noget, at man ikke er alene. Samværet med andre er godt for humøret.”
Blik for den næste generation
Prinsessen har også bakket op om foreningens kampagne ”Kend dine knogler”, som gennem knogletesten har skabt opmærksomhed om risikofaktorer blandt danskere over 40 år.
”Den form for oplysning er vigtig, fordi den kan lære os at passe på knoglerne i tide. Bliver man bevidst om sin risiko, får man også bedre mulighed for at forebygge. Det er godt, at foreningen sætter knoglesagen på dagsordenen, for sygdommen er alvorlig for de mange, som er hårdt ramt af knoglebrud.” Prinsessen tilføjede: ”Måske skulle man ud på gymnasierne og i skolerne for at forebygge. Men det skal gøres på en måde, så det ikke bliver belærende. Budskabet skal forstås – måske på en lidt frisk måde, men med en alvor bag.”
Forskning giver mulighed for fremskridt
Forskning i knogleskørhed ligger Prinsessen meget på sinde. Hendes Kongelige Højhed deltog derfor også, da Osteoporoseforeningens forskningsmidler blev offentliggjort på den internationale osteoporosedag den 20. oktober i år.
Prinsessen overrakte midlerne til årets modtagere og hørte om de nye projekter. ”Det er afgørende, at der bliver forsket i sygdommen – både i Danmark og internationalt. Forskning giver os mulighed for at forbedre behandlingen og hjælpe flere mennesker. Det vil jeg meget gerne støtte. Hvis vi vil finde nye svar og behandlinger, må vi også tænke nyt. Tidligere blev der ikke forsket så meget i knogleskørhed, men heldigvis er der sket en udvikling. Vi skal hjælpe så meget, vi kan.”
Spørgsmål
Er der forskel på forekomsten af knogleskørhed i byerne og på landet?
Forskningen giver ikke et entydigt svar. I flere højindkomstlande ses flere knoglebrud og lavere knogletæthed blandt mennesker i byerne. Forskellene
kan blandt andet hænge sammen med fysisk aktivitet, kost, alder, livsstil og adgang til undersøgelse og behandling.
Hvordan klarer Danmark sig i forhold til de øvrige nordiske lande?
Danmark ligger sammen med Norge og Sverige blandt de lande, hvor flest mennesker har fået diagnosen knogleskørhed, og hvor flest får hoftebrud. Risikoen er lavere i Finland. I hele Norden er der dog fortsat mange mennesker med knogleskørhed, som ikke bliver opdaget og behandlet i tide.
Hvor udbredt er knogleskørhed i Afrika, Asien og Sydamerika?
Det er svært at fastslå præcist, hvor udbredt knogleskørhed er i Afrika, Asien og Sydamerika. International Osteoporosis Foundation fremhæver, at adgangen til knoglescanning varierer betydeligt, og at sygdommen ikke registreres systematisk i alle lande. Tal fra enkelte lande viser imidlertid, at knogleskørhed er en væsentlig sundhedsudfordring i alle tre verdensdele. I en landsdækkende kinesisk undersøgelse fra 2018 havde omkring hver femte person over 50 år knogleskørhed. Undersøgelser fra Latinamerika har vist, at mellem 8 og 22 procent af kvinder over 50 år havde knogleskørhed
i lårbenshalsen. I Sydafrika er det anslået, at omkring to millioner kvinder og mænd over 50 år lever med sygdommen. Tallene kan ikke sammenlignes direkte, men de understreger, at knogleskørhed er en global sygdom.
