Danskere over 50 år med knoglebrud skal have samme tilbud i hele landet

Får man et knoglebrud, er det ikke sikkert, at hospitalet undersøger for knogleskørhed – også selvom man er over 50 år og dermed i øget risiko for at få flere alvorlige knoglebrud efter det første. Nu er patienter og læger enige om et nationalt program, der skal sikre systematisk opsporing af knogleskørhed efter knoglebrud og forebygge nye brud.

Hvert år får omkring 30.000 danskere knoglebrud, fordi deres knogler er svækkede på grund af knogleskørhed (osteoporose). Konsekvenserne er alvorlige. Et hoftebrud er forbundet med væsentlig øget dødelighed. Omkring hver femte patient dør inden for det første år efter bruddet, og mange mister evnen til at klare sig selv i hverdagen. Samtidig viser en opgørelse fra 2025, at knogleskørhed og knoglebrud hvert år koster det danske samfund omkring 15 milliarder kroner i sundhedsudgifter og tabt produktivitet.

Alligevel bliver sygdommen for alt for mange først opdaget efter gentagne knoglebrud, fordi patienter i dag ikke systematisk bliver udredt for knogleskørhed efter det første brud.

Osteoporoseforeningen, Fragility Fracture Network Denmark (FFN) og seks lægefaglige selskaber er derfor blevet enige om et fælles nationalt FLS-program (Fracture Liaison Service). Programmet skal sikre, at patienter over 50 år systematisk i hele landet bliver opsporet, udredt og tilbudt behandling efter et knoglebrud.

”Alt for mange når at få flere knoglebrud, inden de får tilbudt udredning og forebyggende behandling og hjælp. Det betyder, at patienter mister livskvalitet og risikerer alvorlige brud i ryg og hofte, som kunne være forebygget. Med et nationalt FLS-program kan vi sikre, at det første brud bliver startpunktet for at finde sygdommen og sætte ind i tide,” siger Linda Garlov, formand i Osteoporoseforeningen.

Økonomiaftale forpligter regionerne
Forslaget kommer samtidig med, at regeringen og Danske Regioner i økonomiaftalen for 2026 har besluttet, at FLS skal udbredes til alle akuthospitaler i Danmark. På møder i efteråret med Osteoporoseforeningen og FFN har regionsledelserne bakket op om, at de faglige selskaber og Osteoporoseforeningen i fællesskab beskriver et nationalt program, der kan få indsatsen til at lykkes i praksis.

”I dag bliver patienter med knoglebrud ikke systematisk udredt for knogleskørhed alle steder i landet. Det betyder, at nogle får forebyggende behandling, mens andre risikerer nye brud. Nu har vi udviklet et nationalt FLS-program, som kan være med til at løse den ulighed. Programmerne er ganske billige sammenlignet med andre indsatser i sundhedsvæsenet, men det er klart, at midler fra den store økonomiaftale skal prioriteres målrettet for, at hospitalerne kan lykkes,” siger Linda Garlov.

Sygdomsbyrden vokser
Knogleskørhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere over 50 år. Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 700.000 danskere lever med knogleskørhed. Det svarer til hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år. Samtidig anslås det, at kun omkring 220.000 har fået diagnosen. Mange har dermed sygdommen, uden at vide det.

Når sygdommen ikke opdages i tide, kan konsekvensen være knoglebrud, som i mange tilfælde kunne være forebygget med en tidligere indsats. Hvert år registreres blandt andet omkring 7.500 hoftebrud, 15-17.000 knoglebrud i ryggen og 8-10.000 håndledsbrud relateret til knogleskørhed i Danmark.

Problemet forventes at vokse i de kommende år. Knogleskørhed er tæt knyttet til alder, og med en hastigt aldrende befolkning vil antallet af patienter stige markant. Frem mod 2035 vil der være omkring 250.000 flere danskere over 65 år, og antallet af borgere over 80 år forventes næsten fordoblet frem mod 2050.

Bruddet er ofte første advarsel
Knogleskørhed opdages ofte først ved knoglebrud.

”Når en patient kommer ind med et brud efter et mindre fald, er det ofte et tegn på svækkede knogler. Hvis vi ikke reagerer på det første brud, risikerer patienten hurtigt at få et nyt – og ofte mere alvorligt – brud. Med det nye forslag er chancen væsentligt forøget for at det første brud også bliver det sidste,” siger Henrik Palm, cheflæge, afgående formand for FFN og næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab.

Det foreslåede FLS-program skal sikre, at patienter over 50 år med knoglebrud systematisk bliver identificeret og undersøgt for knogleskørhed. Kernen i programmet er, at hospitalet inviterer relevante patienter med knoglebrud til udredning og iværksætter, at de bliver tilbudt behandling, hvis de har knogleskørhed.

Patienter med knogleskørhed bevæger sig i dag mellem flere lægefaglige specialer i sundhedsvæsenet, og det betyder, at ansvaret let kan falde mellem to stole. Derfor er der brug for, at ortopædkirurger, endokrinologer, geriatere, afdelinger med DXA-skannere og almen praksis arbejder tæt sammen om patienterne. Det er netop den koordinering, FLS-programmet skal sikre.

Dansk forskning viser tydelig effekt
Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at et FLS-program kan gøre en stor forskel og identificere mange patienter med uerkendt knogleskørhed. En helt ny artikel publiceret i forskningstidsskriftet Calcified Tissue International viser, at næsten 2.400 patienter over 50 år med relevante knoglebrud blev identificeret gennem et FLS-forløb på Aarhus Universitetshospital i perioden fra maj 2022 til april 2024.

Ved en systematisk gennemgang fandt lægerne, at næsten halvdelen af patienterne allerede var i behandling, var blevet scannet for nylig eller havde brud, der ikke skyldtes knogleskørhed og derfor ikke havde brug for ny knoglescanning. Blandt de patienter, der blev tilbudt scanning, sagde knap 80 procent ja til undersøgelsen, og omkring hver tredje viste sig at have knogleskørhed.

”Det er meget stærke resultater. Når man systematisk følger op og undersøger patienter med knoglebrud, finder man en stor gruppe med uerkendt knogleskørhed, som ellers ikke ville være blevet diagnosticeret og tilbudt behandling og en mindre gruppe, hvor det er relevant at skifte behandling. Og samtidig sikrer programmet, at vi bruger de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed, til scanninger af de patienter, som har brug for en knoglescanning. Det viser tydeligt, hvor stort potentialet er i et program som FLS både for den enkelt patient og for samfundet,” siger Bente Langdahl, professor, Aarhus Universitetshospital.

De patienter, der blev diagnosticeret med knogleskørhed, blev tilbudt behandling, og 85 procent kom i gang med et behandlingsforløb.

International forskning viser samtidig, at et systematisk FLS-program kan reducere både risikoen for nye knoglebrud med omkring 10-13 procent og dødelighed med omkring 15-18 procent hos patienter med knogleskørhed.

Jesper Ryg, professor og overlæge, repræsentant fra Fragility Fracture Network Denmark, siger:
”Det har været en fornøjelse at samarbejde så bredt med både patientforening og lægefaglige selskaber om noget så vigtigt som forebyggelse af knoglebrud.”

Henrik Palm, cheflæge, næstformand og repræsentant fra Dansk Ortopædisk Selskab siger:
”Godt vi nu reducerer risikoen for nye knoglebrud hos vores patienter, hvoraf mange i deres sene år desværre nu må opereres for flere brud med tab af selvstændighed til følge.”

Lars Folkestad, overlæge, og Rikke Viggers, læge og repræsentanter fra Dansk Endokrinologisk Selskab siger: 
“FLS-programmet sikrer, at vi på hospitalerne systematisk får opsporet, udredt og optimalt behandlet knoglebrudspatienter med øget risiko for nye brud.”

Jannie Hald, speciallæge, og Jakob Præst Holm, overlæge, repræsentanter fra Dansk Knogleselskab siger:
”En optimal opsporing, udredning og behandling er helt essentielt for knoglesundheden i Danmark, hvilket FLS-programmet her vil være et stort løft for.”

Marie Friis, speciallæge og repræsentant fra Dansk Selskab for Geriatri siger:
”FLS-programmet vil sikre en bedre alderdom for vores ældre, som oveni andre sygdomme dårligt tåler fald med gentagne knoglebrud til følge.”

Jan Abrahamsen, cheflæge og repræsentant fra Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin siger:
”Med ansættelsen af en FLS-sygeplejerske er der kommet struktur på en optimal udredning af patienter med knogleskørhed. Det har været et meget givtigt samarbejde at koordinere FLS-programmet mellem de seks lægefaglige selskaber og Osteoporoseforeningen til gavn for patienterne.”

Cees Stavenuiter, praktiserende speciallæge i almen medicin og repræsentant og næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin siger:
”Et knoglebrud hos en patient over 50 år bør få alarmklokkerne for knogleskørhed til at ringe. For mange patienter får i dag endnu et – og måske mere alvorligt – brud, før vi opdager, at de er i risiko. Med et nationalt FLS-program kan hospitalerne systematisk opspore patienterne og initiere behandling, hvor det er relevant, mens den langsigtede behandling og opfølgning kan ske i almen praksis.”

Fakta: Fracture Liaison Service

Fracture Liaison Service (FLS) er et program, der sikrer systematisk opsporing, udredning og behandling af knogleskørhed hos patienter over 50 år med lavenergibrud på knoglerne.

I programmet skal hospitalet blandt andet:

• identificere patienter med relevante knoglebrud, som vil have gavn af en udredning
• kontakte patienterne og tilbyde udredning
• gennemføre udredning og udarbejde anbefaling om behandling
• koordinere med egen læge om behandlingsforløb og opfølgning

Formålet er at forebygge nye knoglebrud og sikre bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Fakta: Arbejdsgruppen bag forslaget

Forslaget til et dansk FLS-program er udviklet i et samarbejde mellem patientorganisationen og de seks lægefaglige selskaber, som hver dag møder patienter med knoglebrud.

• Osteoporoseforeningen
• Fragility Fracture Network Denmark
• Dansk Endokrinologisk Selskab
• Dansk Knogleselskab
• Dansk Ortopædisk Selskab
• Dansk Selskab for Geriatri
• Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
• Dansk Selskab for Almen Medicin

Mere information

Her finder du arbejdsgruppens færdige program: Forslag til et dansk FLS-program

Her finder du arbejdsgruppens notat: Baggrundsnotat_Et dansk FLS-program