Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Knoglebrud

Knogleskørhed øger din risiko for at få et knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller mindre fald.

Typiske “osteoporotiske brud”

Brud som følge af knogleskørhed rammer typisk følgende steder, og kalder “osteoporotiske brud”:

 

  • Håndledsbrud er typisk det første brud, særligt for kvinder. Det kan optræde allerede fra 50-års alderen.
  • Brud på ryghvirvlerne rammer typisk fra 60-års alderen. Det kan medføre tab af højde.
  • Brud i lårbenshalsen/ hoften optræder typisk først fra 70-80 -års alderen og stiger herefter kraftigt med alderen.  Dette er det alvorligste af de “osteoporotiske brud”
  • Overarmsbrud/ brud på skulderen optræder typisk først fra 70-80 -års alderen.

 

 

Hvad er min risiko for brud?

Hvis du endnu ikke har haft brud, men fået påvist knogleskørhed ved en knoglescanning, har du en moderat øget risiko for at pådrage sig et brud. Risikoen er højere jo flere risikofaktorer, og jo lavere knoglemineral indhold, du har. De medicinske behandlinger, fysisk aktivitet samt kalk og D-vitamin kan nedsætte denne risiko med cirka 50 procent.

Sammen med din læge kan du udregne din risiko for brud. den kan være vigtig at kende i forhold til forebyggende behandling. Brudrisikoen beregnes på baggrund af din alder, tidligere brud, T-score og andre risikofaktorer som rygning, mangel på knoglesund kost og arvelig disposition.

Læs mere om brudrisiko her

Har man haft et knoglebrud på grund af knogleskørhed, har man øget risiko for at få nye knoglebrud, hvis sygdommen ikke behandles.
Overlæge, dr.med. Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital

Et knoglebrud øger risikoen for det næste brud

Har du haft et knoglebrud på grund af knogleskørhed, har du øget risiko for at få nye knoglebrud, hvis sygdommen ikke behandles. Særligt de første år efter dit brud er din risiko øget. Tal derfor med din læge om dit brud og behandling.

 

Lavenergibrud – brud på grund af mindre uheld

Bliv klogere på lavenergibrud og hvordan du forebygger dem her

Opdateret d. 3. juni 2025