Vi er så heldige, at den anerkendte diætist Mette Borre har sagt ja til at komme til Frederikssund og holde et foredrag om, hvilken betydning en velfungerende tarmfunktion har for vores sundhed og velvære.
Mette Borre er klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital og en af Danmarks førende eksperter inden for ernæring og sygdomme i mave-tarmkanalen. Gennem mange år har hun arbejdet med patienter med blandt andet irritabel tyktarm, forstoppelse og andre fordøjelsesrelaterede lidelser.
Hun er desuden medforfatter til flere populære bøger om tarmsundhed og er kendt for sin evne til at formidle kompleks viden på en letforståelig og inspirerende måde.




