Som person med osteoporose får du ofte at vide, at du skal leve sundt, spise sundt og bevæge dig, og at der er specielle vitaminer og proteiner, som du skal være særligt opmærksom på. Men hvad betyder det? Hvad skal vi spise? Er der særlige kosttilskud, som er relevante, og hvad betyder det "at få proteiner nok"? Alt dette kan du få svar på, når vi får besøg af klinisk diætist Camilla Frydenberg. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Efter oplægget er der mulighed for en snak med ligestillede om hverdagen og knogleskørhed. Hvad betyder osteoporose for dig? Hvad sagde lægen? Har du gode kostråd, du vil dele med andre? Får du bivirkninger af din medicin? Ordet er frit.
Alle er velkomne - også pårørende. Vi glæder os til at se dig.




