Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Foredrag

Kom med til en sjov og lærerig aften på Kongebryg i Næstved, hvor vi sætter fokus på mænds knoglesundhed – helt nede på jorden og med plads til både bevægelse, gode smagsoplevelser og hyggeligt samvær.

Fysioterapeut Casper Boelsmand deler ud af sin store viden om knoglestyrkende træning og introducerer et osteoporosevenligt træningsprogram, som er nemt at bruge derhjemme. Du får konkrete råd til, hvordan du kan styrke dine knogler og gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen.

Undervejs byder aftenen også på både ølsmagning, aftensmad og inspiration til lokale trænings- og bevægelsestilbud for mænd. Som en ekstra gave får alle deltagere en håndvægt med hjem, så det bliver endnu lettere at komme i gang.

Du behøver ikke have erfaring med træning – kom, som du er, og glæd dig til en aften med brugbar viden, godt selskab og stærkere knogler.

Aftenens program

Kl 18:00 - velkomst og herefter:

  • Oplæg og kort intro til et osteoporosevenligt træningsprogram, du kan lave derhjemme
  • Ølsmagning
  • Aftensmad
  • Ideer til bevægelse og træning lokalt for mænd

Kl. 21:00 – Tak for i aften

 

Hvem
Alle
Lokalafdeling
Arrangementet er landsdækkende.
Tidspunkt
Torsdag den 8. oktober 2026
kl. 18.00 - 21.00
Pris for medlemmer
DKK 50,00
Pris for ikke-medlemmer
DKK 70,00
Sted
Kasernevej 21
4700 Næstved
Tilmeldingsfrist
Torsdag den 1. oktober 2026
Tilmelding
Tilmeld dig her Eller sms til Johanne på 5210 6168.