Et videnskabeligt studie giver nye svar – men efterlader også flere spørgsmål
Interessen for knoglevenlig træning er stor, og mange har hørt om eller prøvet træningskonceptet OsteoStrong, som i dag tilbydes flere steder i Danmark.
Ambitionen bag OsteoStrong er at tilbyde en effektiv træningsform til mennesker med knogleskørhed. Det er en ambition, Osteoporoseforeningen finder relevant, fordi træning spiller en vigtig rolle i forebyggelsen og behandlingen af knogleskørhed. Derfor følger vi med interesse den forskning, der undersøger træningens effekt på knoglerne.
OsteoStrong er et træningskoncept, hvor man arbejder med kortvarig, meget høj belastning i specialdesignede maskiner. Træningen består af få øvelser med maksimal kraft i kort tid, mens kroppen holdes i en fast position. Konceptet adskiller sig fra traditionel træning, som er dynamisk, hvor man bevæger sine muskler og led under belastning og samtidig træner balancen. Formålet med begge træningsformer er at stimulere knogler og muskler effektivt.
For nylig er et længe ventet studie, BONEMORE-studiet fra Karolinska Institutet i Sverige, blevet offentliggjort i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. BONEMORE-studiet er designet som et non-inferiority-studie, hvor forskerne undersøger, om to træningsformer er lige gode. Studiet viser overordnet, at træning med OsteoStrong ikke er dårligere end traditionel træning, når man ser på effekten på knoglerne.
Sådan er studiet bygget op
Studiet omfattede 194 kvinder i alderen 65-79 år med osteopeni eller osteoporose, og det forløb over ni måneder. Deltagerne blev ved lodtrækning fordelt i to grupper: OsteoStrong-træning én gang ugentligt i ca. 20 minutter eller traditionel træning, som blandt andet bestod af styrke- og balancetræning, to gange ugentligt i en time. Det primære mål for effekt var BMSi – et udtryk for knoglens overfladestyrke målt på skinnebenet. Derudover blev der målt knoglemineraltæthed (BMD) og knoglemarkører i blodet.
Hovedresultatet: Studiet viste, ingen klar forskel mellem grupperne
Studiets hovedresultat var, at OsteoStrong ikke havde en væsentligt dårligere effekt på knoglerne end den traditionelle træning målt på BMSi. Der blev fundet små ændringer i nogle af de målte knogleparametre i begge træningsgrupper, men det afgørende for studiet er, at der ikke er forskelle mellem de to grupper.
Det er imidlertid for usikkert at konkludere, at træningen er årsagen til ændringerne. I et studie som dette er det nemlig ikke muligt at konkludere noget sikkert ud fra ændringer i én gruppe. Det skyldes, at disse forskelle kan opstå af flere årsager, såsom naturlige variationer over tid eller ændringer i deltagernes adfærd undervejs i forsøgsperioden.
Studiet er altså designet til at sammenligne de to grupper. Når der ikke ses en tydelig og statistisk sikker forskel mellem grupperne, kan man ikke med sikkerhed sige, at den ene træningsform har en bedre effekt på knoglerne end den anden.
Et resultat med forbehold
Udover, at studiet ikke kan konkludere noget om forskellen i de enkelte grupper, er der flere andre begrænsninger, som er vigtige at have med i tolkningen. Størstedelen af deltagerne var relativt fysisk aktive ved forsøgets start, så træningen har måske ikke gjort den store, målbare forskel på knoglerne. Derudover er sammenhængen mellem BMSi og knoglebrud ikke fuldt klarlagt, og studiet målte ikke på effekten på knoglebrud som primært udfald. Funktionelle effekter som balance, styrke og udholdenhed blev heller ikke målt.
Konklusion
Studiet giver et bedre videnskabeligt grundlag for at vurdere OsteoStrong. Men det viser ikke, at metoden er bedre end traditionel træning, og det viser ikke, at kort træning kan erstatte mere omfattende træning. Det viser dog, at flere gennemfører OsteoStrong-træningen end den traditionelle træning. Det mest retvisende at konkludere er, at der ikke blev fundet nogen forskel mellem grupperne på de målte knogleparametre. Karolinska Institutet arbejder nu videre med analyser af blandt andet muskelstyrke, balance og selvrapporteret helbred, som endnu ikke er offentliggjort.
BONEMORE-studiets resultater ændrer derved ikke på Osteoporoseforeningens tidligere udmelding om træning med OsteoStrong eller lignende træningskoncepter: Foreningen kan på nuværende tidspunkt ikke anbefale OsteoStrong-træning, da der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for effekten på knoglerne. Du kan læse udmeldelsen her. Vi mener, at der fortsat er behov for mere viden, og vi fortsætter derfor med at holde øje med forskningen på området.
Variation er nøglen til at forebygge knoglebrud
International forskning peger samlet set på, at effekterne af at træne varieret med træningstyper rettet mod overskrifterne: Stærk, Stabil og Strakt, har størst effekt på både knoglestruktur og forebyggelse af knoglebrud. Der findes således ikke på nuværende tidspunkt belæg for, at én enkelt træningsform er klart bedst på alle parametre.
Overordnet fremhæves i forskningen tre centrale træningstyper:
1: Styrketræning og vægtbærende træning (Stærk) kan øge muskelstyrken og i nogle tilfælde bidrage til at vedligeholde eller forbedre knogletætheden, særligt hvis belastningen er tilstrækkelig høj.
2: Balancetræning (Stabil) har ikke direkte effekt på knoglerne, men studier viser, at det er vigtigt for at reducere risikoen for fald og dermed knoglebrud.
3: Træning af rygmuskler (Strakt), især rygstrækkemuskulaturen, kan forbedre holdning, styrke og funktion, og studier har vist, at det i nogle tilfælde kan forbedre knogletætheden i ryggen. Flere studier har også vist, at denne type træning kan reducere smerter og forbedre funktionsevnen hos personer med tidligere knoglebrud i ryggen.
Samlet set har forskningen indtil videre vist, at en kombination af ovenstående elementer ofte er relevant, da træning ved knogleskørhed ikke kun handler om at styrke knoglerne, men også om at forbedre muskelstyrke, koordination og balance samt at bevare sin dagligdagsfunktioner for at undgå knoglebrud.