Susanne Heering (1938–2026). Tidligere formand for Osteoporoseforeningens præsidium.
Det er med stor sorg, at Osteoporoseforeningen har modtaget budskabet om, at Susanne Heering er gået bort.
Susanne Heering var formand for Osteoporoseforeningens præsidium fra etableringen i 2003 og frem til 2020. Hun var dermed en helt central kraft i opbygningen af præsidiet og i udviklingen af foreningens arbejde gennem næsten to årtier.
Fra begyndelsen var hun drevet af et stærkt personligt engagement i at skabe opmærksomhed om knogleskørhed – særligt betydningen af forebyggelse og oplysning. Hun så tidligt behovet for at nå bredt ud og bidrog til at gøre en tidligere overset sygdom mere synlig i offentligheden.
Som formand var Susanne Heering en samlende og initiativrig drivkraft. Hun stod selv for sammensætningen af præsidiet og brugte sit store netværk til at engagere mennesker omkring foreningens sag. Under hendes ledelse blev præsidiet en aktiv medspiller i foreningens arbejde – både i forhold til at skabe opmærksomhed, støtte udadvendte aktiviteter og bidrage til at skaffe midler til sagen.
Hun var dybt involveret i foreningens liv og aktiviteter. Hun deltog i stormøder rundt omkring i landet, var med til at planlægge og gennemføre kulturelle arrangementer og arbejdede vedholdende for at bringe knogleskørhed ind i en bredere offentlig bevidsthed.
Samtidig var hun en stærk og troværdig ambassadør for sagen. Hun brugte sin stemme, sit netværk og sin person til at nå ud til nye målgrupper. Blandt andet i 2012, hvor hun lagde navn og ansigt til kampagnen “Er du knogleskør?”.
Kampagnen satte fokus på arvelighed som en væsentlig risikofaktor og var med til at oplyse mennesker – særligt over 45 år – om deres risiko og betydningen af at handle i tide. Vi bringer et billede af hende fra kampagnen og fra foreningens jubilæumsarrangement i Musikhuset, Aarhus, søndag den 7. maj 2017.
Susanne Heering havde en særlig evne til at engagere sig helhjertet og til at samle mennesker omkring en fælles sag. Hendes arbejde var båret af en stærk tro på, at oplysning og forebyggelse kan gøre en reel forskel – både for den enkelte og for samfundet.
Hendes indsats har sat varige spor i Osteoporoseforeningen, og hun har haft stor betydning for, at knogleskørhed i dag er langt mere synlig og anerkendt, end da hun begyndte sit arbejde.
Vi skylder hende en stor og oprigtig tak.
Vores tanker går til hendes familie og nærmeste.
Æret være hendes minde.