Medicinske behandlingsmuligheder

Virkemåde

Bisfosfonater optages af knoglevævet og hæmmer de knoglenedbrydende celler, og der ses en vedvarende effekt af behandlingen udover behandlingsperioden.

Bisfosfonat som tablet

Bisfosfonater skal indtages én gang om ugen (Alendronat, Risedronat, Fosamax, Optinate)
eller én gang om måneden (Ibandronat, Bonviva).
Findes også som brusetablet, som skal indtages én gang om ugen (Binosto).

Forholdsregler

Bisfosfonater er svære at optage fra maven og skal derfor tages fastende om morgenen med et stort glas vand mindst 30 minutter (Alendronat, Risedronat, Fosamax, Optinate) eller 60 minutter (Bonviva) før morgenmad.

For at undgå irritation af spiserøret må man ikke lægge sig ned efter at have taget tabletten, men skal forblive oprejst (siddende eller stående), indtil man har spist morgenmad.

Bivirkninger

Nogle af de hyppigste bivirkninger ved bisfosfonater er mavesmerter, kvalme, muskel- og ledsmerter samt hårtab. I sjældnere tilfælde mavesår og muskel- og ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårbenet.

Effekt

Alendronat, Risedronat, Ibandronat, Fosamax, Optinate og Bonviva har vist at forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben.

Pause

Nogle patienter kan holde en pause med behandlingen efter 5 år med tabletbehandling.

For at kunne holde pause skal følgende betingelser være opfyldt:

• Patienten må ikke tidligere have haft brud på ryghvirvel eller hofte
• Patienten må ikke have haft brud i de 5 år patienten har været i behandling
• T-score i hoften skal være bedre end -2.5

Behandlingspausens længde varierer fra patient til patient og afhænger af, hvor hurtigt patienten begynder at tabe knoglemasse igen. Det kontrolleres med blodprøver eller DXA scanning.

Bisfosfonat som indsprøjtning eller infusion

Foruden de nævnte tabletbehandlinger findes der også bisfosfonater, som man får som en indsprøjtning eller en kortvarig infusion (15-30 minutter) i en blodåre (vene) (Ibandronat, Bonviva, Zoledronsyre, Aclasta).

Man får behandlingen henholdsvis hver 3. måned eller én gang om året. 

Forholdsregler

Behandlingerne skal gives af læge eller sygeplejerske.

Bivirkninger

Bivirkninger til bisfosfonater, som gives i en blodåre, er influenza-lignende symptomer, første gang man får medicinen. Herudover kan man som ved tabletbehandlingen i sjældne tilfælde opleve muskel- og ledsmerter og i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose.

Effekt

Bisfosfonater binder sig til knoglevævet og derfor ses en vedvarende effekt af behandlingen ud over behandlingsperioden. Ibandronat, Bonviva, Zoledronsyre og Aclasta har vist at forebygge både brud på ryghvirvler, arme og ben.

Pause

Nogle patienter kan holde en pause med behandlingen efter 3 år med aclasta/zoledronsyre

For at kunne holde pause skal følgende betingelser være opfyldt:

• Patienten må ikke tidligere have haft brud på ryghvirvel eller hofte
• Patienten må ikke have haft brud i de 3 år, patienten har været i behandling
• T-score i hoften skal være bedre end -2.5

Behandlingspausens længde varierer fra patient til patient og afhænger af, hvor hurtigt patienten begynder at tabe knoglemasse igen. Det kontrolleres med blodprøver eller knoglescanning.

Kombinationspræparater

Der findes desuden forskellige kombinationspræparater, som både indeholder bisfosfonat (typisk alendronat) og D-vitamin. Fosastad og Fosavance er eksempler herpå.

Denosumab går under handelsnavne som Prolia, Junod, Obodence, Jubbonti, Izamby, Osvyrti og Zadenvi.

Virkemåde

Denosumab er et antistof, der neutraliserer et molekyle, der normalt stimulerer dannelse og aktivitet af knoglenedbrydende celler. Dermed forhindrer behandling med denosumab knoglenedbrydning. Densoumab har vist at forebygge brud af både ryghvirvler og brud på arme og ben.

Administration

Denosumab gives som en indsprøjtning under huden hvert halve år. Det foregår typisk hos egen læge.

Bivirkninger

Bivirkninger er sjældne, men irritation på stedet for indsprøjtning er set. Desuden forekommer i meget, meget sjældne tilfælde kæbenekrose og atypisk brud på lårbenet.

Effekt

I modsætning til bisfosfonater er der ikke en vedvarende effekt af denosumab efter ophør med behandling, hvor behandling med denosumab er livslang.

Disse stoffer, der ikke er hormoner, har ikke noget dansk navn. SERM betyder 'østrogen receptor modulerende stoffer'. Til behandling af knogleskørhed bruges det aktive stof raloxifen.

Virkemåde

SERM-præparater virker ved at påvirke cellernes modtagestationer for det kvindelige kønshormon, østrogen. Her kan de enten stimulere eller hæmme modtagestationerne og derved fremkalde virkninger som østrogen i nogle væv og modsatrettede virkninger i andre. I knoglevævet virker SERM beskyttende mod overaktivitet af de knoglenedbrydende celler.

Effekt

Evista har vist at forebygge brud på ryghvirvler, men det vides ikke, hvordan det virker på andre brud. I modsætning til lægemidler indeholdende kvindelige kønshormoner (østrogen) nedsætter Evista risikoen for at få brystkræft.

Forholdsregler

På grund af risiko for at forværre tendensen til hedeture, bør Evista ikke gives de første par år efter overgangsalderen, hvis kvinden har hedeture i forvejen. Det modvirker ikke tørhed af slimhinderne.

I meget sjældne tilfælde kan behandlingen forårsage blodpropper i ben, lunge eller hjerne. Hvis man tidligere har haft en blodprop i benet, lungen eller hjernen eller vurderes at have øget risiko for det for eksempel på grund af høj alder, skal man ikke i behandling med Evista.

Det anbefales af samme grund at holde pause med behandlingen i forbindelse med længerevarende (mere end tre timer) flyrejser og i forbindelse med større operative indgreb, hvor man er sengeliggende. I begge tilfælde anbefales det, at man holder pause fra 14 dage før en planlagt flyrejse eller operation.

Virkemåde

Længere tids behandling med kvindelige hormoner efter overgangsalderen nedsætter risikoen for knogleskørhed, men har også vist sig at øge risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme.

Behandling med kvindelige hormoner anbefales derfor ikke som behandling af knogleskørhed, hvor der findes andre behandlingsmuligheder, men alene til behandling af gener i forbindelse med overgangsalderen.

Virkemåde

Romosozumab (også kendt som Evenity) virker ved at binde sig til og hæmme et bestemt protein (sclerostin). Dette både øger knoglenydannelsen og hæmmer knoglenedbrydningen, så knoglerne bliver stærkere.

Administrationsmåde

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden. Midlet skal indsprøjtes én gang om måneden i 12 måneder. Der skal gives to indsprøjtninger per gang umiddelbart efter hinanden på forskellige indstikssteder i lår, mave eller overarm. Hvis indsprøjtning glemmes, gives den hurtigst muligt. Der må aldrig gives dobbeltdosis.

Når behandlingen er givet i et år, skal patienten fortsætte med en af de knoglestyrkende behandlinger for at bevare og yderligere forstærke den knogleopbyggende effekt.

Effekt

Der kan måles en stigning i knoglemineral-indhold i lænden på 13 procent efter 12 måneders behandling. Samtidig nedsættes risikoen for hvirvelsammenfald med 73 procent ift. ingen behandling og 36 procent ift. behandling med alendronat.

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger er ledsmerter og forkølelsessymptomer samt overfølsomhedsreaktioner ved indstiksstedet.

Der er desuden set en let øget forekomst af blodprop i hjerte og hjerne hos patienter i behandling med Evenity, og derfor gives behandlingen ikke til kvinder, der allerede har haft blodprop i hjerte eller hjerne eller vurderes at have høj risiko herfor. Dette er dog en sjælden bivirkning.

Hvem kan få romosozumab?

For at kunne få denne behandling skal patienten være kvinde og have haft et brud på skulder, underarm, ryghvirvel, hofte eller bækken inden for de seneste tre år OG en T-score, der er dårligere end –2.5. Behandlingen bliver kun ordineret på sygehuse.