Ny E-bog: Knoglestyrke på menuen
Osteoporoseforeningen arbejder konstant på at forbedre og udvikle tilbud til vores medlemmer. Vi har nu udarbejdet en ny e-bog om et emne, mange medlemmer efterspørger: Knoglesund kost. Som tak for din støtte til foreningen sender vi den gratis ud til alle medlemmer.
Knoglestyrke på menuen er titlen på Osteoporoseforeningens nye e-bog, der er udviklet af vores dygtige eksperter.
Bogen giver dig overblik over de vitaminer, mineraler og proteiner, der er gode for dine knogler – og hvorfor de er det.
Du inviteres ind i en verden af viden og inspiration til lækre og næringsfulde måltider, samt hvordan du laver dem. Opskrifterne er udviklet af Skagenfood og går ikke på kompromis med hverken smag, kvalitet eller knoglesundhed.
I e-bogen får du:
- Viden om kalk, D-vitamin, protein og andre vigtige næringsstoffer
- Forslag til en dagskost med fokus på knoglesundhed
- Indblik i hvordan forskellige fødevarer påvirker optagelsen af kalk
- Inspiration til fødevarer der styrker knoglerne
- Råd til dig der er småtspisende, vegetar, veganer eller døjer med forstoppelse
- Nye opskrifter udviklet af kok Jacob Dahl fra Skagenfood
E-bogen følger med i velkomstmailen, når du melder dig ind i foreningen
Er du allerede medlem får du selvfølgelig også tilsendt e-bogen – så hold øje med din mail.

