Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Motionshold

Pilates for begyndere er for dig, der gerne vil i gang med pilates på en rolig og tryg måde. Du behøver hverken erfaring eller særlig styrke for at være med – vi starter helt fra basics og bygger stille og roligt videre derfra.

Pilates er skånsom træning med fokus på styrke, smidighed og kropskontrol. På begynderholdet lærer du de vigtigste grundprincipper i et tempo, hvor alle kan følge med. Vi har god tid til forklaringer, og du bliver guidet grundigt gennem øvelserne, så du føler dig tryg og får en god oplevelse i kroppen.

Timen starter med en rolig gennemgang af de seks pilatesprincipper, efterfulgt af let opvarmning. Herefter arbejder vi med klassiske pilatesøvelser på måtten – i enkle variationer og med mulighed for at tilpasse niveau. Vi kommer igennem hele kroppen og afslutter med stræk og afspænding.

Pilates kan give dig bedre kropsholdning, øget kropsbevidsthed og en følelse af velvære. Du vil opleve, hvordan det særlige pilates-åndedræt skaber ro og fokus.

Kom i tøj du kan bevæge dig i, og tag gerne en varm trøje med til afspændingen.

Vi glæder os til at tage godt imod dig!

 

Om underviseren

AnnBett er certificeret pilatesinstruktør og har undervist i pilates siden 2013. AnnBett er desuden uddannet fitnessinstruktør og coach samt har en pædagoguddannelse og en master i ledelse med i bagagen.

Hvem
Alle
Lokalafdeling
Tidspunkt
Afholdes hver fredag
Næste gang fredag den 30. januar 2026
kl. 08.50 - 09.50
Pris for medlemmer
DKK 450,00
Pris for ikke-medlemmer
DKK 450,00
Sted
Gymnastikklub Aarhus
Hvidkildevej 11
8240 Risskov
Tilmelding
Tilmelding til holdet foregår via hjemmesidelink: https://www.gkaarhus.dk/team/104