Billigere biologisk medicin på vej
Fra den 10. november 2025 indfører Lægemiddelstyrelsen en ny ordning, hvor apoteker må udskifte visse biologiske lægemidler med billigere præparater med samme effekt (også kaldet biosimilære lægemidler).
Til en start vil ordningen omfatte teriparatid (fx Forsteo og Terrosa).
Det betyder, at får du behandling med teriparatid mod knogleskørhed, kan du fremover på apoteket får tilbudt et andet produkt med samme virkning og sikkerhed, men til en lavere pris. Det betyder også, at du ikke nær så ofte vil opleve at gå forgæves på apoteket, fordi de ikke har medicinen på lager. Formålet er at sikre stabile leverancer og lavere udgifter – til gavn for sundhedsvæsnet i al almindelighed og personer med svær knogleskørhed i særdeleshed.
Du behøver ikke selv at gøre noget. Apoteket informerer dig, hvis du får et andet produktnavn. Din behandling og effekt forbliver den samme, og lægen kan til enhver tid stadig vælge, at der ikke skal ske udskiftning, hvis det vurderes nødvendigt.
Det forventes, at ordningen vil omfatte flere biologiske lægemidler i løbet af 2026.
Du kan læse mere om ordningen her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2025/laegemiddelstyrelsen-indfoerer-substitution-af-biosimilaere-laegemidler/

