Om lokalafdelingen
Djursland, Afdeling 21
Norddjurs og Syddjurs kommuner
Stiftet den 30. oktober 1998
Om lokalafdeling Djursland
Lokalafdeling Djursland blev stiftet den 30. oktober 1998 og har ca. 369 medlemmer.
Hvis du bor i Norddjurs eller Syddjurs kommuner, vil du med et medlemskab af Osteoporoseforeningen blive tilknyttet Lokalafdeling Djursland.
Lokalafdelingens opgaver
En af lokalafdelingens mange opgaver er i samarbejde med Osteoporoseforeningen at udbrede kendskabet til osteoporose/knogleskørhed, herunder udbrede kendskabet til forebyggelse og behandling af sygdommen lokalt. Derudover arbejde for bedre behandlings- og støttemuligheder i lokalafdelingens område - og ikke mindst også udbrede kendskabet til Osteoporoseforeningen.
Det gøres bl.a. via 5 årlige lokale arrangementer, som kan være både faglige foredrag, informationsmøder, netværk, sociale arrangementer etc. - derudover motionsaktiviteter, som bliver afholdt forskellige steder i lokalområdet.
Det er ikke et krav, at du er medlem af Osteoporoseforeningen for at deltage i de lokale arrangementer - dog er prisen for at deltage lavere for vores medlemmer, ligesom der er mange andre fordele ved at være medlem af Osteoporoseforeningen, som du kan læse mere om HER.
Du er også velkommen til at deltage i arrangementer i landets øvrige lokalafdelinger.
Bestyrelsen
Det er lokalafdelingens medlemsvalgte bestyrelse, der i et tæt og energigivende samarbejde planlægger, kommunikerer, tilrettelægger og afholder lokalafdelingens arrangementer.
Bestyrelsen består af følgende:
Conny Jørgensen (formand)
Jette Rand-Jensen (næstformand)
Ulla Pedersen (kasserer)
Henriette Larsen (bestyrelsesmedlem)
Ann-Marie Nielsen (bestyrelsesmedlem)
Alice Brask (bestyrelsesmedlem)
Annalise Møller (revisor)
Bodil Mygind (1. suppleant)
Hanne-Grethe Harmark (2. suppleant)
Kontaktperson - lokalformand Conny Jørgensen
Tlf. 2149 3725
Mail: djursland@osteoporose.dk
Vi har brug for dig
Har du lyst til at støtte op om vores lokalafdeling - enten som en del af bestyrelsen eller blot deltage og give en hånd med, der hvor det giver mening for dig, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

