Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Foredrag

I dette foredrag med professor Niklas Rye Jørgensen, Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet sætter vi fokus på brug af knoglemarkører som en del af fremtidens behandling af knogleskørhed

Virker medicinen mod knogleskørhed efter hensigten? Og tager patienten sin medicin som foreskrevet? I et projekt på Rigshospitalet har man gennem de seneste år brugt knoglemarkører som et redskab til at vurdere status på behandling mod knogleskørhed. Ved hjælp af en blodprøve er det muligt allerede efter få måneder at få viden om, hvordan en behandling med fx bisfosfonat virker.

Niklas Rye Jørgensen er drivkraften bag projektet om knoglemarkører på Rigshospitalet, og knoglemarkører vil formentlig snart blive den gængse metode til at kontrollere, om en behandling mod knogleskørhed virker.

”For patienterne er det en stor fordel at få en tilbagemelding på behandlingseffekt efter fx tre måneder i stedet for at skulle vente to år på en opfølgende DXA-skanning. Det er især en fordel, fordi man som patient ikke mærker, at man har knogleskørhed, og har man ikke brækket noget, kan det være nærliggende at glemme sin medicin, som man skal, og så virker den ikke," siger Niklas Rye Jørgensen.

Del af fremtidens behandlingsstrategi

Forskerteamet på Rigshospitalet er i gang med at analysere alle data vedrørende knoglemarkører, som er kommet ind fra regionens osteoporoseklinikker, for at finde frem til, hvordan man på længere sigt anvender knoglemarkører bedst muligt i behandlingen. Brugen af biokemiske knoglemarkører er de sidste par år blevet en del af behandlingsvejledningerne fra både Dansk Knogleselskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, hvor brugen af disse i forbindelse med medicinsk behandling for osteoporose er anbefalet.

Du får blandt andet viden om: 

  • Hvordan brugen af knoglemarkører kan forbedre behandlingen af osteoporose
  • Fremtidens behandlingsstrategi
Program
16.00: Velkomst
16.15: Foredrag med professor Niklas Rye Jørgensen, Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet
17.00-17.15: Pause med sandwich og vand
17.45: Spørgsmål og tak for i dag
Praktisk om dagen
Der er gode parkeringsmuligheder på adressen.
Hvem
Alle
Lokalafdeling
Tidspunkt
Onsdag den 25. februar 2026
kl. 16.00 - 18.00
Pris for medlemmer
Gratis
Pris for ikke-medlemmer
Gratis
Sted
Kikko
Vendsysselvej 9
4800 Nykøbing Falster
Tilmeldingsfrist
Mandag den 9. februar 2026
Tilmelding
Tilmelding via link: https://st.nemtilmeld.dk/24/ Ved spørgsmål, kontakt da Jane på tel. 2565 6242