Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Motionshold

Målrettet holdtræning til personer med knogleskørhed tilbudt af Tørring Fysioterapi og Træning.

Knogleskørhed rammer typisk mennesker over 50 år, da knoglemassen gradvist falder med alderen. Både mænd og kvinder kan blive påvirket, men kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle tilstanden på grund af betydeligt knogletab i overgangsalderen.

Om holdet:

Den nuværende forskning fremhæver fysisk aktivitet og træning som et vigtigt element i forebyggelsen af både knogletab, fald og knoglebrud. Især vægtbærende aktiviteter har vist sig at hjælpe med at bevare kalkindholdet i knoglerne, og dermed styrken i knoglerne. Struktureret træning forbedrer både kondition, muskelstyrke og balance, hvilket alt sammen kan være med til at forebygge fald, og dermed knoglebrud. Det anbefales derfor, at træning til personer med osteoporose især bør indeholde en kombination af ovenstående.

Træningen på Osteoporoseholdet har fokus på både styrke- og balancetræning. Styrkeøvelserne er målrettet kroppens store muskelgrupper, men med skærpet fokus på benene og ryggen. Balancen udfordres både gennem stabilitetsøvelser stående på gulvet, men også stående/gående på forskellige redskaber samt bløde underlag. Konditionsøvelser vil også indgå som en del af træningen, så pulsen indimellem kommer op.

Fysioterapeut: Simone Borring

Hvem
Alle
Tidspunkt
Afholdes hver torsdag
Næste gang torsdag den 2. maj 2024
kl. 08.00 - 09.00
Pris for medlemmer
DKK 1.125,00
Pris for ikke-medlemmer
DKK 1.125,00
Sted
Tørring Fysioterapi og Træning
Torvegade 10
7160 Tørring
Tilmelding
Kontakt: info@toerringfysioterapi.dk eller 75 80 19 07. Max 6 deltagere. Gratis prøvetræning (uge 40+41). Holdet kører i uge 42-51