Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Foredrag

Knogleskørhed, diabetes og fald: Forebyggelse og behandling”, v. læge og ph.d. Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen

Vil du lære, hvordan du kan styrke dine knoglers sundhed og reducere risikoen for at falde? Kom og hør Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen dele sin ekspertise og praktiske råd, der kan gøre en forskel i din hverdag.

Til dette spændende arrangement vil du få ny viden om sammenhængen mellem knogleskørhed, diabetes og risikoen for fald. Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen vil give dig praktiske råd og vejledning til træning og livsstilsændringer, som kan styrke dine knogler og gøre dig klogere på, hvordan du undgår at falde.
Du lærer blandt andet:

  • Hvad er knogleskørhed? Få indsigt i hvad knogleskørhed er, hvordan diagnosen stilles, og hvilke risikofaktorer du kan påvirke
  • Sammenhængen mellem diabetes og knoglesundhed. Lær hvordan diabetes kan påvirke din risiko for knogleskørhed og knoglebrud
  • Faldforebyggelse. Få strategier og øvelser til at reducere risikoen for fald, især hvis du har knogleskørhed og/eller diabetes
  • Behandlingsmuligheder. Hør om både medicinske og ikke-medicinske behandlingsmuligheder for knogleskørhed og diabetes

 

Foredraget henvender sig til dig, der har enten knogleskørhed, diabetes eller begge sygdomme, men også dig, der er pårørende eller i risikogruppen.

I løbet af arrangementet vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen, og vi vil have en pause midtvejs, hvor du har mulighed for at møde medlemmer af den lokale bestyrelse og tale med andre deltagere. Vi glæder os til at se dig!

Om foredragsholderen: Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen, er læge og ph.d. ved Steno Diabetes Center Nordjylland og Hjørring Regionshospital med særligt fokusområde inden for knoglesygdomme, diabetes og faldrisiko.

Hvem
Alle
Tidspunkt
Mandag den 20. oktober 2025
kl. 19.00 - 21.00
Pris for medlemmer
DKK 0,00
Pris for ikke-medlemmer
DKK 50,00
Sted
Dragsbækcentret Simons Bakke 37
7700 Thisted
Tilmeldingsfrist
Mandag den 13. oktober 2025
Tilmelding
Tilmelding senest 13. oktober på thistedmors.nemtilmeld.dk eller Anna Marie: 2460 2050. Entre: 50 kr.(Medlemmer af Diabetesforeningen og Osteoporo-seforeningen gratis).