Åben Rådgivning: Alendronat
Åben rådgivning er et nyt og gratis medlemstilbud. Her går vi i dybden med specifikke emner, og en ekspert svarer på spørgsmål fra deltagerne. Det er et online-format. Vi håber, du vil være med!
I denne første Åben Rådgivning er emnet Alendronat.
Har du spørgsmål til medicinens virkning og bivirkninger, behandlingsvarighed eller andet, så meld dig til og hør mere. Du er også meget velkommen, hvis du blot er nysgerrig på medicinen eller stadig overvejer om du skal starte på den.
Hvad får du ud af det?
Læge Anne Kristine Amstrup svarer på tre ofte stillede spørgsmål om Alendronat og besvarer derefter spørgsmål fra deltagerne.
Du vil bl.a. blive klogere på:
- Hvordan virker Alendronat, og hvorfor er det et godt medicinvalg til behandling af knogleskørhed?
- Hvilke bivirkninger kan der være, og hvordan skal jeg forholde mig til dem?
- Hvor længe skal jeg være i behandling?
Du kan stille dine spørgsmål ved tilmelding til arrangementet, eller undervejs i chatten.
Om oplægsholderen
Anne Kristine Amstrup er uddannelseslæge i endokrinologi. Anne Kristine rådgiver medlemmer af Osteoporoseforeningen i foreningens lægerådgivning.
Program for webinaret
- Velkomst
- Gennemgang af spørgsmål og svar
- Spørgsmål fra chatten
- Tak for idag
Platform: Teams webinar
Det er kun muligt at deltage som medlem af Osteoporoseforeningen. Der er max 1000 pladser.
Du vil modtage en mail på dagen med et link til Åben Rådgivning, når du er tilmeldt.
Efter deltagelse vil du modtage en mail med et link til evaluering af rådgivningen.