Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, hvor knoglernes kalkindhold og styrke er nedsat. Det viser sig ved at knoglerne brækker unormalt let, for eksempel ved mindre forløftninger eller fald. Knogleskørhed viser sig oftest først som sammenfald i rygsøjlen eller som brud på lårbenshalsen. Der kan også være tale om andre knoglebrud, for eksempel på den øverste del af overarmen eller håndleddet.
Professor Bo Abrahamsen, Syddansk Universitet og Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus fortæller her om den almindelige sygdom hos danske mænd
Knogleskørhed er hyppigere blandt kvinder end mænd, men mandlig knogleskørhed er ikke sjælden. Omkring 145.000 danske mænd lever med knogleskørhed. Ældre mænd har cirka halvt så stor risiko for at få brud på rygsøjlen som kvinder. Hos mænd over 80 år er risikoen for hoftebrud ikke væsentligt mindre end hos jævnaldrende kvinder.
Hvorfor får mænd knogleskørhed?
Behandling med binyrebarkhormon, for eksempel for astma eller gigtsygdomme, er en hyppig årsag til knogleskørhed. Også epilepsimedicin kan forårsage knogleskørhed. Ligeledes kan tobaksrygning og alkoholmisbrug føre til for tidlig afkalkning af knoglerne. Endelig kan ensidig kost med for lidt kalk og D-vitamin, ligesom en række mave- og tarmsygdomme føre til knogleskørhed. Mellem 5% og 30% af mænd med knogleskørhed har nedsat dannelse af mandligt kønshormon (testosteron).
Antihormonbehandling ved prostatakræft kan føre til knogleskørhed. Hos de fleste mænd, som lider af knogleskørhed, er årsagen ukendt.
Forebyggelse
Man kan selv gøre en indsats for at undgå at få knogleskørhed. En alsidig kost, som indeholder tilstrækkelige mængder af kalk og D-vitamin er en god begyndelse.
Voksne danske mænd bør indtage 800-1000 mg kalk om dagen. Hos det store flertal af danskere er mejeriprodukter en god løsning, fordi de er meget rige på kalk. Det daglige kalkbehov kan for eksempel dækkes af den almindelige kost suppleret med en halv liter mælk – gerne skummetmælk – og en skive ost. Indtager man ikke mejeriprodukter vil man i almindelighed have brug for tilskud i form af kalktabletter, som ofte også indeholder tilskud af D-vitamin.
I Danmark er mangel på D-vitamin i kosten mere almindelig end mangel på kalk. Fed fisk, eventuelt fra dåse, er en glimrende D-vitaminkilde. En halv times sollys på arme og ansigt flere dage om ugen i sommerhalvåret kan også dække D-vitaminbehovet. Hos ældre af begge køn anbefales forebyggende en daglig D-vitaminindtagelse på 20 µg. Har man fået konstateret knogleskørhed, anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 20-40 µg D-vitamin daglig, og det daglige behov for kalk stiger til 1000-1200 mg.
Hvis man er sengeliggende, afkalker knoglerne meget hurtigt. Fysisk aktivitet vedligeholder et sundt skelet. Man bør undlade tobaksrygning og begrænse alkoholforbrug til mindre end 2 genstande om dagen. Hvis man er i behandling med medicin, som kan afkalke knoglerne (binyrebarkhormon eller epilepsimedicin), bør man søge råd hos lægen om forebyggelse af knogleskørhed.
Behandling
Knogleskørhed kan behandles med medicin, som styrker knoglerne og nedsætter risikoen for knoglebrud. Der kan for eksempel være tale om tabletbehandling givet en gang om ugen eller en gang om måneden. Medicin kan også gives som indsprøjtning hvert halve år eller infusion i blodåren en gang om året hvis man ikke kan anvende tabletbehandling.
Meget svære tilfælde af knogleskørhed kan også behandles med indsprøjtning af kalkregulerende hormon (PTH) under huden i en periode. Der findes også en forsøgsbehandling hvor sammenfald i rygsøjlen behandles med indsprøjtning af en særlig knoglecement i ryghvirvlen.
En mangel på mandligt kønshormon kan behandles med indsprøjtning, gel eller tabletter.
Har man knogleskørhed, er det vigtigt at blive undersøgt for sygdomme, der evt. har forårsaget knogleskørheden. Behandling af grundsygdommen fører i sig selv til en forbedring af knoglernes styrke.
Coverfoto: Rasmus Baaner
