Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Grønkålssalat med hokkaido og valnødder

Denne grønkålssalat er tilsat saftige stykker hokkaidogræsker, sprøde valnødder og tørrede tranebær. Serveret med en cremet flødedressing er det den perfekte efterårs- eller vintersalat. Grønkål og nødder i retten er rig på kalk. Hvis du ikke kan spise op, er den også god dagen efter. Opskriften er udviklet af diætisten Mette Borre.

 

Portionsstørrelse: Til 2 personer

 

Ingredienser:

100 g grønkål

Salt og peber

100 g renset hokkaidogræskar i tern

1 spsk. olie til stegning af græskar

1 spsk. ahornsirup

20 g valnødder

30 g tørrede tranebær

 

Dressing

½ dl piskefløde

½ citron – økologisk, saft og skal heraf

1 tsk. sukker

 

Fremgangsmåde:

Begynd med dressingen.

Rør piskefløde, citronsaft og citronskal og sukker sammen og lad dressingen stå på køl og trække i 30 minutter.

Snit grønkålen og krydr den med salt og peber og knug det grundigt, så det kan trække smag til sig.

Steg græskartern ved høj varme på en pande tilsat olie indtil de er møre –  ca. 5 minutter. Dryp med lidt ahornsirup og krydr med salt og peber.

Hak valnødderne groft.

Anret grønkål, de stegte græskar, valnødder og tranebær på et fad og hæld dressingen over i små striber.

Opdateret d. 8. april 2024